Jamen alligevel -!

Fra mangfoldige fund kender vi de økser, som stenalderens jægere og fangstfolk fremstillede af de nederste, kraftige dele af kronhjortens gevir. Skaftet - af træ - er kun yderst sjældent bevaret, men skafthullet er der; det er naturligt nok lagt gennem den tykke del af takken. Æggen er dannet ved en skrå tilskæring, hvis man da ikke, som det ofte er tilfældet, har foretrukket at kile et flintskærpe fast i enden på takken og lade det fungere som æg. Det kan være svært at forstå, at disse klodsede tingester overhovedet har kunnet anvendes til noget som helst, men brugt har de været; mange af økserne har karakteristiske brugsbeskadigelser, og hvorfor skulle man iøvrigt ellers have holdt fast ved formen gennem mere end 4000 år. (Fig. 1)

Af B. Brorson Christensen

Log ind eller opret en konto for at læse denne artikel.

Udgave: Skalk 1967:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.