Jægerfolkets kunst

Den omtalte, beskedne kunstudfoldelse spænder over et langt tidsrum, flere tusinde år, og da den tilmed er blevet udøvet af flere forskelligartede folkestammer, er det forståeligt, at den ikke har noget absolut enhedspræg. Sammenlignet med kunsten senere i oldtiden skiller den sig imidlertid klart ud. Vi møder den som indridset eller indskåret dekoration på forhåndenværende genstande af hjortetak, ben eller rav, enkelte gange også som skulptur, og da er det altid ravet, man har benyttet som materiale. Motiverne er ofte geometriske – streger, vinkler, trekanter – men det må ikke forlede til at tro, at det drejer sig om en meget regelbundet kunst; det karakteristiske ved den, det som giver den sit særpræg, er netop det løse og tilfældige. Nogle af stenalderjægernes tegninger kan minde om dem, børn laver, eller måske snarere om dem, vore egne hænder former på telefonblokken, når tankerne færdes andetsteds. Om de alene har skullet tjene dekorative formål, eller om der ligger en skjult symbolsk betydning bag det mærkelige krimskrams, er ikke let at sige og bliver vel aldrig opklaret helt.

Ind mellem de geometriske mønstre kan der komme tegninger af

mennesker eller dyr, og dyrefigurer møder vi også i de omtalte ravskulpturer. Den lille samling levende væsener er denne kunstgruppes friskeste indslag, og det er mod den, vi i det følgende vil vende blikket, idet vi som udgangspunkt tager et nyt fund, der også på anden måde fortjener særlig opmærksomhed.

Det nye fund er en hjortetaksøkse med fremstilling af en fisk, og findestedet er Ølby Lyng ved Køge. Her ligger, ud til bugten, fabrikken Kemisk Værk. Man var igang med et byggearbejde. Selve grundudgravningen blev foretaget med maskinkraft, men grøfter til installationer under kælderniveau blev gravet med skovl og spade og jorden lagt op i vejkanten uden for byggegrunden. Her fandt man øksen, da man ville køre jorden væk. Fabrikkens ledelse sendte fundet til Nationalmuseet, der lod stedet besigtige ved dr. Svend Jørgensen og undertegnede. Den hurtige udrykning var af stor betydning, og der er grund til at rette en tak til dem, som ved deres skyndsomme indberetning gjorde den mulig. Så mærkeligt det end lyder, er det nemlig første gang, man har kunnet foretage en indgående undersøgelse af findestedet for en genstand med en af de sjældne tegninger; de stammer næsten alle fra tilfældig tørveskæring, hvor der ikke har været mulighed for arkæologisk eftergravning. Den undersøgelse, som nu fandt sted under anvendelse af naturvidenskabelig metode, gjorde det muligt at bestemme fundets alder temmelig nøjagtigt, og det giver fiskefiguren fra Ølby Lyng en særstilling i forhold til de andre tilsvarende tegninger, hvis alder vi i reglen må nøjes med at anslå ved sammenligning med andre bedre daterede fund. (Fig.1)