Hvis de kunne tale
Kan vore forfædre under udførelse af deres arbejde uforvarende være kommet til at foretage lydoptagelser i overfladen af de emner, de har bearbejdet, i kraft af de samme principper, som vi idag anvender i rendyrket form ved optagelse af grammofonplader? Det mener i hvert fald amerikaneren Richard G. Woodbridge, som netop har offentliggjort resultaterne af de første simple eksperimenter, der er udført for at fastslå ideens brugbarhed. Woodbridge har foreløbig påvist, at det er muligt at reproducere lydsignaler, der er gemt i overfladen på brændte lerkar og i overfladen af penselstrøgene på et oliemaleri.
Af P. Tolstrup Nielsen
Til »afspilningen« anvendtes en ganske almindelig krystalpick-up, der var indrettet, så safiren kunne erstattes med følere af varierende materiale, størrelse og form. Pick-up’en blev tilsluttet et par almindelige hovedtelefoner, og afspilningen foregik simpelthen ved, at føleren med hånden blev holdt imod siden af et roterende lerkar eller strøget forsigtigt hen over overfladen på et maleri. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Udgave: Skalk 1970:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
