Hvidnende benrade

De romerske verdensherskere kom sig aldrig helt af deres forbavselse over den mangel på forståelse for kulturens velsignelser, de mødte hos deres naboer i områderne uden for rigsgrænsen. Det var datidens ulande, folkene var primitive og skulle synes et let bytte for de romerske legioner; men hvor frihedsfølelsen var stærkest, kom krigskunsten til kort, og romerne selv måtte bygge grænsemure for ikke at risikere tab af allerede erobret land. I mere fredelige perioder blev diplomatiet sat ind. Man prøvede at købe sig barbarernes venskab, og deraf kommer det antagelig, at man i danske høvdingegrave har fundet romersk kunsthåndværk, som knap kendes bedre fra selve Italien. Forbrødringen blev dog sjældent af lang varighed. Trampende hære fulgte i gavernes spor, og stridhårede barbarer greb til våben for at værne deres primitive hytter, som det så levende er skildret på det her afbildede relief, der nu opbevares på Louvre i Paris (fig. 1).

Af Søren Krogh