Hvem er de? Hvor rider de hen?

Historisk reportage i egentlig forstand skal man ikke vente at træffe i kirkerne, men ikke desto mindre findes der utvivlsomt enkelte steder malet samtidshistorie på kirkevæggen; også samtidenhavde sine hellige, hvis forbøn betød noget for menneskets frelse. Og disse hellige behøvede ikke kirkens officielle anerkendelse for at blive afmalet. I jyske landsbykirker findes en række romanske kamp- og rytterbilleder, og man skændes bravt om, hvorvidt de forestiller begivenheder fra Den hellige skrift eller episoder fra korstogstidens kampe mod de vantro, hvad enten disse nu var muslimerne i Middelhavet eller venderne i Østersøen, i sidstnævnte tilfælde ville kalkmalerierne være for samtidsskildringer at regne. De kan udmærket godt være begge dele på een gang. Mangen en tapper korsfarer har opfattet sig selv som »En af Makkabæerne«, en helt fra jødernes frihedskamp mod romerne. Der skulle ikke så meget til, før en krig blev »hellig« og en rovgrisk, erobringslysten fyrste retfærdig. Hertil kunne han gøre en del selv. Det bekendte vægtæppe fra Bayeux i Nordfrankrig synes fra begyndelsen bestemt til at hænge i byens domkirke, hvad det næppe havde fået lov til, hvis ikke også den begivenhed, som det fremstiller, nemlig Vilhelms erobring af England, kunne komme ind under begrebet »hellig krig«. Om nogen krig kan kaldes hellig, må det vel være forsøget på at befri de hellige steder fra de vantro. Derfor har man også i de senere år set de romanske kampbilleder i lyset ikke blot af biblen, men også af korstogsberetningerne, som er fyldt med legendariske skikkelser, for eksempel både Sankt Georg og vor danske prins Svend.

Siden Nørlund og Lind i 1944 udgav deres værk om »Danmarks romanske Kalkmalerier« og heri drøftede periodens rytter- og kampbilleder, er flere højst interessante kommet til: i Skibet, Skanderup og Hornslet kirker. Det er navnlig i Hornslet tydeligt, at det drejer sig om bestemte episoder, ikke slagsmål i al almindelighed (for eksempel mellem personificerede »dyder og laster«), hvilket burde kunne give en hjælp til tolkning. Er det en gammeltestamentlig scene, som skal opfattes på baggrund af korstogene, eller omvendt en episode fra et korstog, som har fundet indpas i kirken, fordi den berettede om »en hellig krig« og blev set i bibelsk lys? Kun den, der giver sig tid til at læse alle korstogstidens beretninger igennem, vil få chance for at finde det rigtige svar. Den svenske kunsthistoriker Armin Tuulse har tolket malerierne i Sønder Nærå kirke på Fyn ud fra de skrevne beretninger om danskernes togt til Estland (Dannebrogsslaget 1219), altså et korstog, i det mindste en hellig, Gud velbehagelig krig. (Fig. 1)