Husfredens vogter

I Gundsømagle sogn, øst for Roskilde fjord, ligger Hejnstrupgård - og der har den ligget længe, i hvert fald siden 1370'erne, da den nævnes første gang. En anselig række af ejere har i disse seks århundreder haft gården i deres besiddelse, men det er i denne forbindelse nok at nævne den sidste af dem, Birger Jansen, der overtog ejendommen 1968.

Af Børge Andersen

Under arbejdet med at istandsætte sin nyerhvervede ejendom stødte han i gårdens forstue på et vægmaleri, nemlig det som er vist på nedenstående billede. (Fig. 1)

Billede

.

Dansk Folkemuseum, repræsenteret ved mag.art. Hanne Poulsen, fik sagen forelagt, studerede den malede person og afslørede ham som en gammel kending, men ikke en man umiddelbart venter at møde i en dansk entré - ikke engang, når det drejer sig om et så ærværdigt hus som dette.

Han kaldes »dørvogteren«, og alene det siger jo noget om hans mission på Hejnstrupgård. Nu må man ikke tro, at det drejer sig om en tjenende lakaj, nej vor dørvogter er soldat, en imponerende krigsmand i en uniform, som henviser billedet til 1700-tallet. Tøjhusmuseets eksperter, som har taget fyren i øjesyn, antager, at han er grenader; disse bar, som manden på billedet, en høj spids hue i stedet for den sædvanlige trekantede hat, der ville have været i vejen, når de skulle kaste deres granater. Håret er rullet op i bukler ved ørerne, og man skimter nakkepisken. Kjolen er rød (den danske hærs hovedfarve efter 1710) med pynteknaphuller kantet med hvide lidser. Under kjolen bærer han vest, ligeledes rød og med den samme slags knaphuller. Den lyse skrårem er til tasken, som må antages at hænge skjult på ryggen. Af geværet, som han bærer over skulderen, ses løbet, sablen kan kun lige anes og endda med usikkerhed; forneden, hvor spidsen skulle stikke frem, er malingen skallet af.

Desværre er billedet for ufuldstændigt til, at det kan afgøres, hvilket regiment grenaderen har tilhørt; det skulle ellers fremgå af knaphulslidserne, foret og farven på kjolens opslag. Disse sidste, der er knappet på langs af ærmet, giver imidlertid en anden vigtig oplysning. Sådanne »brandenburgere«, som de kaldtes, eksisterede kun som et modelune i en kort årrække, nemlig fra ca 1735 til ca 1757, hvorefter man gik tilbage til de gamle store opslag, der kunne slås ned over hænderne, når det var koldt. Inden for den tid må billedet antages at være malet - rimeligvis med et andet billede som forlæg.

(Fig. 2)

Billede

Fig. 2: Hejnstrupgård.

Dørvogteren er sjælden i Danmark, kun én gang tidligere har han ladet sig se, men fra Sverige kendes adskillige; de optræder inden for et lille og ret skarpt afgrænset område med centrum i Dalarna. (Fodnote 1) De svenske dørvogtere, der stammer fra tiden 1645 til 1870, er også soldater, eller i hvert fald bevæbnede personer, og ved mange af dem er der små vers og sentenser, der viser, at vogteren ikke skal opfattes som en
skildvagt på en honnørpost, men nærmest som en udsmider, hvis opgave det er, omend i al gemytlighed, at true gæsten til at opføre sig ordentligt, så længe han befinder sig i det vagtposten betroede hus. Ved et billede fra 1782 læser man:

Den som hår inne
gör nogot bång
för honom skal
jag göra dören trang.

En anden dørvogter - den ældste af alle - er slet ikke til at forhandle med:

Hade jag lijf och kudt
så skulle jagh slå
både stora och små
Stat utanföre
eller tu får nu
någe på tin snut.

Oversat: Havde jeg liv og bevægelighed, så skulle jeg slå både store og små. Bliv udenfor, eller du får nu nogen på trynen. - Man ville nødig være gæst i det hjem!

Den legemsstore Hejnstrupgård-kriger med de skrævende ben og hænderne i siden er i sig selv så respektindgydende, at han ikke behøver vejledende tekst. Han befinder sig som sagt i forstuen - og han har haft selskab; oprindelig har der været to døre indtil husets øvrige rum, og hver af dem har haft sin dørvogter, men den ene blev for sent erkendt og gik tabt under stuens istandsættelse. Hvad der skal ske med den efterladte, er endnu ikke afgjort. Birger Jansen har lagt hans skæbne i Nationalmuseets hænder. Indtil videre vogter han Hejnstrupgårds husfred med et barsk smil under den lille moustache.

(Fig. 3)

Billede

Fig. 3: På Nationalmuseet findes denne flotte, men vist desværre hårdt restaurerede, dørvogter, som er en af fire, der i 1880'erne blev opdaget på et panel i den fynske herregård Løgismose. Indtil for nylig var det Danmarks eneste dørvogterfund. - NM fot. 

Fodnote: Om de svenske dørvogtere se Folk-Liv, Acta Ethnologica 1939.