Hun er moder jord

Det lune forår, vi i år kunne glæde os ved, fik følger ud over al troværdighed. I hvert fald mindes man ikke at have set en frodighed og et vrimlende liv, som det der udfoldede sig om udgravningen ved Foerlev Nymølle. Der var en pippen og puslen og smutten, og alt som var grønt og groende skød i vejret som efter ordre. Tørvegravens haletudser smed halerne og gik i land. De var overalt, et mylder af hoppende prikker, som faldt ned i vore udgravninger, hvor de dækkede jorden som et levende, kravlende betræk. Af dyrevenlighed - og for selv at kunne være deri - byggede vi en slags bro, som de kunne redde sig op ad - et tilbud som de modtog med tak. Midt i al denne frodighed, denne vrimmel af kryb og kravl, foregik altså udgravningen i Illerup Ådal. En flok muntre børn var daglige gæster og forstærkede det almindelige indtryk af frugtbarhed.

Af Harald Andersen