Hul i hovedet

- må man formode, at den ægte viking siger, når han - som her - bliver stillet over for en repræsentant for det vikingemonstrum, som turismens folk har opfundet. For sådan har han jo aldrig i livet været klædt ud. Han har aldrig truttet i bronzealderfolkenes lur, som gik af brug, 1500 år før han blev født, og heller ikke har han gået i deres tøj. Hjelmen kan til nød gå an, balletskoene (3. akt af Napoli) og karnevalssværdet er til gengæld tusinde år for unge. (Fig. 1)

Af Ramskou

Billede

Fig. 1. Vikingehovedet er fundet for nylig i en grusgrav i Seest ved Kolding.

Vikingen - den rigtige viking - gik ikke med bare spejderknæ. Han gik med bukser, enten lange og snævre eller meget vide - som plusfours, samlet under knæet. Dertil bar han en kortere eller længere kofte, stramtsiddende og elegant, og undertiden en kappe, som nåede næsten til jorden endende i to lange snipper, og som kunne bæres sådan, at den ene arm var fri. Den fornemme viking, som havde råd til det, havde pelsværk og dragter af silke med guldbroderi. Den bekendte yndest, som vikingerne nød hos damerne i de fremmede lande, de gæstede, har vel ikke været uden forbindelse hermed.

Vikingen - den rigtige viking - mindes et vers fra sin ungdom:

Den ukloge
mellem andre folk
er nok tjent med at tie;
Ingen kan vide
at han intet ved,
hvis han holder sin mund.

Det kvæder han som en hilsen til turistvikingens fædre. (Fig. 2)

Billede

Fig. 2. Ingen billedtekst.