Himmerlands tyr

Det er ikke enhver slagtermester beskåret at tage selve Himmerlands tyr ved hornene, men det var næsten bogstaveligt, hvad der skete for nogle måneder siden i Fredbjerg, nær Farsø. Hermann Møller, der ganske vist nu har ombyttet sin slagterbutik med en landejendom, fik en martsdag, da han gik hen over sine marker, øje på et grønirret blikstykke, og hans interesse var straks vakt, for han vidste, at netop på dette sted har jernalderfolket boet, hvad mængder af lerkarskår i pløjelaget vidner om. Mens han samlede blikstykket op, så han, at der nedenunder stak en lille rundet bronzespids frem. Med lidt besvær fik han den frosne muld løsnet, og det har helt sikkert gibbet i ham, da han blev klar over, at bronzespidsen var det ene horn på en lille velbevaret dyrefigur, der trods sin mærkelige kropsform næppe kan være andet end en tyr. Måske er denne udgave af Cimbrertyren (se forsiden) ikke helt, som Johs. V. Jensen forestillede sig, da han navngav det berømte dyr, og med A. J. Bundgaards kæmpeskulptur på Vesterbro i Ålborg har den i hvert fald ikke meget tilfælles, men den har kvalitet nok endda, og fra Himmerland er den allenfals. (Fig. 1)

Af Jens Aarup Jensen

Det pågældende markstykke er lejet ud til gårdejer Aksel H. Christensen, hvis interesse for oldtiden er velkendt både på egnen og blandt fagfolk. Til ham henvendte Hermann Møller sig, og sammen gravede de to mænd videre på findestedet, hvad der bragte ikke så helt få bronzer for lyset. På et lidt senere tidspunkt kom Ålborg historiske Museum ind i billedet repræsenteret ved Oscar Marseen, der gennem avisomtale var blevet opmærksom på fundet. Det hul, de to amatørarkæologer i deres iver havde gravet, blev nu oprenset og jorden soldet, hvilket yderligere berigede samlingen. Denne omfattede herefter – foruden tyren – adskillige stykker ornamenterede blikbeslag, to flade stænger, en del bronzesøm og splinter af træ samt fire andefigurer – eller otte, om man vil, for hver af dem havde hoved i begge ender.

I slutningen af april blev fundet overgivet rigsantikvaren som danefæ, og finderne fik udbetalt de dem tilkommende dusører. Man enedes om, at Forhistorisk Museum i Århus skulle forestå den videre undersøgelse.

Stedet, hvor fundet blev gjort, ligger på et plateau lidt nede ad en lang sydvendt bakkeskråning med en enestående vidtstrakt udsigt over Vesthimmerland og med minder om oldtidsfolkets færden i højgruppen Urhøje, som kroner bakketoppen. Første gang, jeg besøgte pladsen, var en eftermiddag i midten af april. Tre musvåger svævede lavt over findestedet; de blev opfattet som et varsel om kommende dyrefund, men det skulle senere vise sig, at de var falske profeter. Udgravningen blev af praktiske grunde først påbegyndt i august, samtidig med at Aksel Christensens mejetærsker tog det indledende skår i bygmarken. (Fig. 2)

Periode: Jernalder (500 til 749), Førromersk jernalder (500 til 1)

Udgave: Skalk 1969:6