
Her farer den havdjærve
I 1955 hærgedes det berømte Bergenske havnekvarter, Bryggen, påny af brand. Det var sket før. Sagaer og andre kilder har bevaret erindringen om disse katastrofer (1170, 1198, 1248, 1332, 1413, 1476 og 1702).
Af H. Hellmuth Andersen

Siden den sidste brand har der fundet meget omfattende udgravninger sted under ledelse af konservator ved Bergens Historiske Museum, Asbjørn E. Herteig. Et stort og for middelalderarkæologien umådelig vigtigt materiale bringes her for dagen, og dateringen af de mange fund finder støtte i de af ildsvåderne efterladte brandhorisonter.
En af de vigtigste fundgrupper fra udgravningerne på Bryggen udgøres af runeindskrifterne, hvoraf der er fundet ca 200. Undertiden drejer det sig om endog meget lange indskrifter, og de er naturligvis både sprogligt, kulturelt, socialt og økonomisk af største interesse. De virker som en nordisk parallel til barkdokumenterne fra det middelalderlige Novgorod.
Overskriften over disse linjer er en oversættelse af en af indskrifterne. Den findes på en 17-18 cm lang træstok, som blev fremgravet af fyldmasserne under bryggen. Indskriften og billederne, der ledsager den, ses gengivet på de følgende sider, aftegnet efter et fotografi i sidst udkomne årgang af “Acta Archaeologica” (vol. XXIX). Aftegningen er venligt kontrolleret af udgraveren.
På den ene side af runestokken ses dels et skib, hvor der er kælet for detaillerne (opstandere, årehuller, styreåre o.s.v.), dels – længere henne på stokken – tre skibsstævne og under dem runetegnene. På stokkens anden side findes en stor komposition visende en hel flåde af skibe.
Såvel indskrift som billeder er forsåvidt troværdige. Denne billedreportage med ledsagende tekst stammer nemlig fra første halvdel af 13. århundrede og viser os tidens krigsskib, langskibet. På det store billede optræder det i et antal af op mod et halvt hundrede skibe – en enestående fremstilling, som der ikke kendes magen til fra den del af tidens billedverden, som er os overleveret.
I Bergen, hvis historie går tilbage til 11. århundrede, har man ofte nok haft lejlighed til at tage en sådan maritim opmarch i øjesyn. På tegnerens tid (der i parantes bemærket også er Snorre Sturlassons) er denne koncentration af sømagt sikkert et billede af krigs- og ledingsflåden.
Snorre svælger i sine Kongesagaer, der omspænder en periode fra vikingetid til henimod år 1200, i situationer med tilknytning til søen. I disse århundreder spiller langskibet da virkelig også en central rolle, ikke alene i Norge, men i hele Norden. (Fig. 1) (Faktaboks 1) Det er en tid, hvor de nordiske stater er under opståen, og flåderne benyttes både i de ydre og indre kampe. I Norge er processen meget langvarig. Endnu i 13. århundrede er der borgerkrig. Mange af afgørelserne faldt til søs.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1960:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Genbrugte kirker

Gådefuld genstand

Kumle høje

Odin eller… en flyvemaskine!

