
Hele historien
Fra ældste oldtid til nyeste nutid, fra monumentalbygninger til børns legetøj spænder årets tilvækst af kulturhistorisk litteratur. Her er brede overblik og sans for petitesser. Så afvekslende er udvalget, at man næsten skulle tro, det var aftalt spil. (Fig. 1.)
Af Redaktionen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

»De første Mennesker« hedder en bog – og det må være rimeligt at begynde med den, så meget mere som den hører til årgangens bedste. Forfatteren, der er tjekkoslovak, lader os følge forfædrene fra abestadiet og frem gennem jægerstenalderen, hvor de lærte at bruge hænderne og endda har frembragt strålende kunst. Alsidig indføring i spændende stof, fint billedudstyr, billig.
Snævrere i emnevalget, men dog stadig med bredde er en lang række bøger, lad os udskille otte. Axel Steensberg fortsætter sin »Den danske Landsby« med »Den danske Bondegård«, som ingen ved mere om end han, og få har beskrevet bedre. Elisabeth Munksgaard behandler oldtidsdanskernes påklædning til intimeste detalje og belyser den fra mange sider. Det er en smuk bog om et populært emne, og vil man videre ad den vej, er der Inge Bjørns pragtværk om alle arter af tekstiltilvirkning – spinding, farvning, vævning, syning – i fortid og nutid, ude og hjemme, beskrevet med pædagogisk talent. Læseren får lyst at prøve, og det er netop meningen. Anvendt kulturhistorie! – Det kan man måske også kalde Thorkild Ramskous lille bog om oldtidens madlavning, men det er nu nok de færreste, der vil bryde sig om at sætte smag på – f.eks. – Tollundmandens sidste måltid. Selve bogen er imidlertid en tiltalende anretning og absolut værd at indtage. – Povl Eller har fået den morsomme ide at undersøge, hvilke billeder Christian 4.’s undersåtter hængte på deres vægge, Niels-Knud Liebgott har trukket kister og skabe frem, og Henrik Thrane behandler – på fagvidenskabeligt plan – vor bronzealders kulturforbindelser. Helt for sig selv står Arentzen og de Fine Lichts »Kirker og Bygninger«. De to forfattere har af Geodætisk Instituts arkiver fremdraget en skat af gamle bygningstegninger, som de gengiver fuldendt og med tilføjede beskrivelser. Vi vil tilkende denne bog prisen som årgangens smukkeste. Rigeligt 92 kr værd.
Lokalhistorien er rigt repræsenteret. Erling Albrectsen har alle forudsætninger for at fremlægge Fyns oldtid og har skilt sig nydeligt fra opgaven. Fint og personligt har Kurt Petersen og Ebbe Pramming skildret Vestsjællands stenalder, og et andet par, Ingeborg Christmas-Møller og Minna Kragelund, fortæller Lammefjordens historie, så man lever med »udvandrerne« på den tørlagte bund. Bogen om Fåborgs huse er ret speciel, men Robert Egevangs bornholmske byhistorier interesserer, og trekløveret Ramskou-Linvald-Johansen har – med bistand af tegneren Jens Bech – givet Holstebro en jubilæumsbog, som byen kan være stolt af og sikkert også er det. Margit Mogensen har skrevet om »Fæstebønderne i Odsherred« og Carsten Bregenhøj om »Helligtrekongersløb på Agersø« – det lyder spændende, men er kun for forfatternes åndsfrænder. Så er der mere at hente hos Else-Marie Boyhus, der lader sin falsterske gård belyse bondens vilkår på de store landboreformers tid.
En enkelt genstand kan give stof til en bog og har gjort det i et par tilfælde. Mogens Rud udfolder hele det lange Bayeux-tapet i al dets farvepragt og fortæller dets historie, der er værd at høre. Og Minna Kragelunds indfald, at lade en dukke og dens udstyr belyse en tid og et miljø, er slet ikke til at stå for. Til litteraturhistorien nærmest må vi regne bogen om og af Goldschmidt, der giver et alsidigt indtryk af et spændende forfatterskab. – Og hermed er vi kommet til genoptrykkene: Den sædvanlige serie af morsomme småbøger fra forlaget Scoop, et stateligt topografisk værk med fine billeder fra 1800-årenes Danmark og et par landkort. For de sidste har Geodætisk Institut æren. Johs. Mejers farverige fædreland er vel værd at have hængende på sin væg.
Et par tidsskrifter fortjener at trækkes frem. Det ene er for lokalhistorikere, som der er mange af, det andet for de lidt sjældnere ikonografer. Endelig et årsskrift – Hikuin – udgivet af Århusstuderende. Pæn bog om arkæologi.
Bag hele bogstriben – eller i hvert fald det meste af den – står museumsfolk. Lad os slutte opregningen og mildne overgangen til næste sides udstillingsliste med at pege på den altomfattende museumsfortegnelse, som nu foreligger trykt. En udmærket vejleder for yndere af tingenes teater. (Fig. 2) (Fig. 3)
Udgave: Skalk 1975:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
