Hammer og tang

I den ombyggede kirkes sydmur sidder, sekundært indmuret, en ligsten, men anbragt så lavt, at kun den øverste kant er over jordhøjde. Ved restaureringsarbejde sidste efterår blev den frigravet, og det viste sig, at der var figurer på den: hammer, tang m.m., kort sagt smedeværktøj. Stenen er om ikke enestående så dog meget sjælden, og den bidrager til at kaste nyt lys over et mærkeligt fænomen. Det nemlig, at smeden er den eneste håndværker i oldtid og ældre middelalder, der så at sige tager sit erhverv med sig i graven.

Gennem det meste af jernalderen optræder nu og da grave, hvor det tydeligt fremgår af udstyret, at den afdøde har været smed. Her møder vi igen hammeren og tangen, dog ikke i billedform, men direkte medgivet de døde. Mod slutningen af oldtiden brydes anonymiteten: runestenene (som ikke er egentlige ligsten, men dog en slags forløbere) nævner smeden at par gange, ene af alle håndværkere. Af middelaldersten som Frørups har vi – når der ses bort fra de mere usikre – fire fra dansk område. Lad os tage dem enkeltvis.