Hallo

Historien er følgende: En dag i januar besøgte jeg frøken Maren Jensen i Fæsted. Hun viste mig blandt meget andet et dejligt og veludført hovedvandsæg med røde glasflusser. Så komplet var det, at det ikke alene rummede den svamp, som var beregnet til opsugning af »hovedvandet«, men også – i fodens balsamgemme – en fireskilling og en halvskilling fra 1856-57 beregnet til næste kirkegangsoffer. Ægget har tilhørt Maren Jensens mormor, som har fået det af sin mand, Niels Hansen, Kjemsgård i Sønder-Hygum; deres initialer stod indprikket i bunden sammen et »K«, som formodentlig står for Kjems, morfaderens tilnavn. Ægget var ikke dateret, men det er sandsynligt, at der er tale om en bryllups- eller trolovelsesgave. Maren Jensen kunne ikke huske, hvornår bedsteforældrene blev gift, men mente, at det måtte være i 1830’erne. Dette stemmer godt med æggets klare empire-form.

Maren Jensens mormor havde fortalt hende, at ægget var udført af »Nis Urmager i Harreby« (også i Sønder-Hygum sogn). Hun undrede sig – ligesom jeg – over udtrykket »urmager« i forbindelse med et sølvarbejde, men hun mente dog, at det var den vending, bedstemoderen dengang – for mere end 70 år siden – havde anvendt.

Hovedvandsægget var stemplet to gange »NK« i rektangulær ramme, og ved min hjemkomst slog jeg dette mestermærke efter i de to foreliggende værker om danske guldsmedemærker, Chr. Bøjes og Sigurd Schoubyes. Hos begge fandt jeg mærket henført til guldsmeden Nicolai Keil fra Løgumkloster, og hermed havde Nis Urmager været ude af billedet, hvis jeg ikke tilfældigvis kunne huske, at jeg engang hos en af hans nutidige kolleger, urmager H. A. Hansen, havde set et pragtfuldt standur, som netop var signeret af en urmager i Harreby.

Og hermed begyndte så den omtalte telefonjagt.

Urmager Hansen kunne fortælle mig, at uret stod hos gårdejer Asger Brok i Kalvslund, hvis kone havde haft det med fra sin fødegård i Harreby. Hvis jeg altså ringede til familien Brok, kunne jeg få mere at vide.

Fru Brok kunne bekræfte urets oprindelse og dertil føje den oplysning, at det var signeret »N. Knudsen Harrebye«. Denne N. Knudsen var i øvrigt af hendes familie. Hvis jeg ringede til hendes fætter, gårdejer Søren Rasmussen i Hygumskov, ville han sikkert kunne hjælpe, da han arbejdede med familiens historie.

Gårdejer Rasmussen kendte udmærket Harreby-urmageren, som meget rigtigt hed Nis Knudsen, og som var født før 1800 i Brøstrup, der ligger tæt ved Harreby. Han havde gjort Napoleonskrigene med og skulle ifølge familietraditionen have fået sin uddannelse under sit fireårige ophold i Frankrig. Han optrådte som fadder i 1857, men dødsåret var ikke oplyst. Søren Rasmussen kendte, ud over uret hos kusinen, to andre ure af Nis Knudsen, men at denne skulle have optrådt som guldsmed, var han ikke klar over. Men hvis jeg ringede til urmager Marcussens enke i Rødding -.

Fru Marie Marcussen kunne fortælle, at hendes mands bedstefader, som grundlagde forretningen i Rødding, havde stået i lære hos Harreby-urmageren. Hun havde heller ikke hørt, at Knudsen skulle have været guldsmed, men hun vidste, at der lå noget guldsmedeværktøj efter bedstefaderen, og at han som ungt menneske havde »lavet skeer«, hvilket kunne tyde på, at han var oplært i faget. Hvis jeg ringede til overlærer Jens Lampe i Abenrå, så kunne jeg sikkert blive klogere, for han samlede for tiden materiale sammen til en bog om de sønderjyske urmagere. (Fig. 1)