Hængekar

Bronzealderens kunsthåndværker udmærkede sig ikke ved sprudlende fantasi, men ved stilsans og overmåde stor teknisk dygtighed. Blandt hans mange ypperlige frembringelser indtager hængekarret - eller bæltedåsen, som det også kaldes - en fremtrædende plads. Vor efterhånden righoldige samling af disse smukke skåle blev sidste år forøget med tre velbevarede fynske eksemplarer, som har været omtalt i en artikel her i bladet (1967:5). Forfatteren kommer i sin beskrivelse også ind på spørgsmålet om, hvordan karrene har været brugt, og han er i bedste overensstemmelse med sin samtids arkæologer, når han fremsætter den for ikke-fagmanden måske lidt overraskende påstand, at de har været båret på ryggen, holdt på plads af bæltet, som har været trukket gennem hankene - et smykke, men samtidig en »lomme«, hvor den kvindelige bærer kunne opbevare sine fornødenheder. Teorien har som sagt vundet tiltro. Der kan fremføres mange gode grunde for den, men ikke noget egentligt bevis. Hængekarret rummer således stadig antydningen af en uløst gåde i sit hule indre.

Af Palle Friis