Guldhornsguld

Et par guldørenringe og et dokument med røde laksegl befinder sig på museet i Ringe, hvor de opbevares i et jernskrin med elleve låse og under dække af hærdet glas. Kronjuvelerne selv kan næppe være bedre beskyttet end disse genstande på det fynske kunstkammer. Hvad er det for sager og hvorfor denne dramatiske sikring mod langfingrede museumsgæster? Har man dårlige erfaringer? Ja på en måde! Forklaringen finder man i selve genstandenes historie, som museets formand, førstelærer Alfred Pedersen, har gjort rede for. De er en gave fra en gammel fynbo, Anders Christian Andersen fra Volstrup, der døde for få år siden, højt oppe i firserne, og har tilhørt hans oldemor Karen Nørregaard, ligeledes fynbo, men omkring år 1800 bosat i København, hvor hun sammen med sin mand drev spækhøkerforretning, som hun videreførte efter at være blevet enke. Ørenringene skal den unge spækhøkermadam have fået af en nabo, en beleven guldsmed ved navn Niels Heidenreich, hvis galanteri dog må ses i lyset af, at han skyldte familien penge (fig. 1).

Af Redaktionen