Guldgubbe
Til det arkæologiske fagsprogs ældste og særeste dannelser hører ordet »guldgubbe«; det optræder første gang i 1700-årene og er altså selv en slags fortidslevn. Genstandene, som navnet knyttes til, er mindst lige så mærkelige: nogle bittesmå guldplader med menneskefigurer, indridsede eller i lavt relief. Kun få er daterede, men formen synes at have levet gennem det meste af yngre jernalders lange periode. I sydrussiske grave fra 3. århundrede optræder guldgubber, så måske er det her, vi skal søge oprindelsen. Det stemmer i hvert fald godt med den danske fordeling: på Bornholm er fundet over 50, i Jylland indtil for nylig kun en enkelt.
Af Christian Fischer
Indtil for nylig? Jo, til den sparsomme jyske bestand har føjet sig endnu et eksemplar. Det er ikke, som man skulle vente, fundet under udgravning, men ved fredelig og ganske udramatisk syslen med udstillingen på Silkeborg Museum. En perlekæde fra en mose ved Tørring øst for byen blev taget frem, og det opdagedes, at en af perlerne ikke som de andre var af glas, men af sammenrullet guldblik. Den blev forsigtigt foldet ud og – nå ja læseren har for længst gættet, hvad det drejede sig om.
(Fig. 1).
(Fig. 2).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)
Udgave: Skalk 1974:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
