
Guldbrakteater
En dag i september gik et ægtepar fra Jægerspris tur langs stranden ved Roskilde Fjord. I sandet fandt manden en lille, gylden skive med øsken og en mærkelig dekoration; han bemærkede sig især et umiskendeligt hagekors og kom derfor til det resultat, at det drejede sig om et værdiløst emblem fra krigens tid. Under de omstændigheder er der vel ikke noget at sige til, at »emblemet« blev foræret til en lille dreng af familiens bekendtskab (Fig. 1).
Af Elisabeth Munksgaard

Et par dage efter var ægteparret igen på stranden, og da var det fruens tur til at finde et hagekorsemblem.
Kort tid efter disse begivenheder var der i fjernsynet en udsendelse om Nationalmuseets udstilling »Nordisk oldtidsguld«. Her vistes bl.a. nogle guldsmykker fra jernalderen af en type, som kaldes brakteater. Da blev Jægersprisfamilien klar over, hvad de to naziemblemer virkelig var. Drengen blev tilkaldt (han havde heldigvis ikke smidt »emblemet« væk). Nationalmuseet blev underrettet og de to brakteater afleveret som danefæ.
Nogle få dage senere foretog museet en eftergravning på findestedet, men desværre gav den intet resultat. »Naturens muntre søn« er stadig den bedste finder.
Inden vi går over til nærmere at betragte de to nye brakteater, vil det nok være på sin plads i almindelighed at fortælle lidt om denne særegne smykkeform, og om tiden den tilhører. Guldbrakteaterne stammer fra 5.- 6. århundrede efter Kristus – den germanske jernalder, som perioden kaldes. Romerriget, som har præget Europas kultur gennem flere århundreder, er nu på retur, og germanerne får mulighed for at udvikle deres eget særpræg. Det er, som Norden samler kræfter til den efterfølgende vikingetid. Spændende er denne opbygningsperiode, men vort kendskab til den er begrænset, for fundene er få og de historiske kilder ikke særlig meddelsomme. Runeskriften er ganske vist så småt begyndt at dukke op, men dens budskaber er så kortfattede, som det er muligt at gøre dem.
I det sparsomme fundmateriale er mængden af guldfund forbavsende stor, og blandt dem igen dominerer brakteaterne. Det er åbenbart, at disse hængesmykker er efterligninger af romerske medailloner slået af kejserne til egen ihukommelse og rundhåndet uddelt blandt verdensrigets venner. Nogle af medaillonerne er nået til Norden, hvor de har vakt behag og er blevet efterlignet (Fig. 2). Forbilledernes dobbeltsidige præg har de nordiske guldsmede dog ikke evnet at eftergøre. Brakteaterne er altid ensidigt præget eller presset i en matrice; når de en sjælden gang har forskellig for- og bagside, er det i virkeligheden to ensidige præg, der er sat sammen. Da man ønskede brakteaterne båret som smykker, omsluttede man dem med en fint riflet guldtråd og påsatte øsken til ophængning.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder, Germansk jernalder
Udgave: Skalk 1965:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
