Gudens gunst
De lagre af hengemte genstande, som undertiden – og ikke så sjældent endda – findes i mark og mose, udmærker sig ofte ved både mængde og rigdom, så det er ikke mærkeligt, at de i arkæologien omstråles af en særlig glans. En fejl har de dog, og den er set fra et forskningsmæssigt synspunkt temmelig væsentlig: de er næsten altid opgravet af ukyndige. Ivrige hænder har rodet sagerne frem, dem har man, men fundbilledet, der måske kunne bidrage til forståelsen af nedlæggelsens hensigt og baggrund, er for stedse forstyrret. Af undtagelser fra denne regel er der meget få, for stenalderens vedkommende vist kun en enkelt, nemlig den, De nu skal høre om.
Af Torben Skov
På herregården Rydhave ved Vinderup, ca 15 km nordøst for Holstebro, var to mænd en dag i juli ude for at opspore en defekt drænledning. Her, i egnen ved Hellegård å, har der været en meget tæt stenalderbebyggelse omkring en nu udtørret gren af Limfjorden, men det var næppe oldtiden, der beskæftigede entreprenør Peter Tanderup og arbejdsmand Verner Christensens tanker, da de med deres lange jernspyd stak i jorden for at finde røret og efter nogle forsøg som ventet stødte mod noget hårdt. De gravede ned og fik – ikke drænrøret, men en usædvanlig stor og smuk flintøkse på skovlen (Fig. 1, Fig. 2). Yderligere efterforskning bragte endnu tre økser for lyset, uden at de dog blev løsnet fra deres leje i jorden. Finderne gjorde det eneste rigtige, lod fundet ligge og gav besked om deres opdagelse til proprietær Frits Sevelsted, Rydhave avlsgård, der underrettede Holstebro Museum.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Dyssetid (3900 til 3301)
Udgave: Skalk 1972:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
