Gudens gunst

De lagre af hengemte genstande, som undertiden - og ikke så sjældent endda - findes i mark og mose, udmærker sig ofte ved både mængde og rigdom, så det er ikke mærkeligt, at de i arkæologien omstråles af en særlig glans. En fejl har de dog, og den er set fra et forskningsmæssigt synspunkt temmelig væsentlig: de er næsten altid opgravet af ukyndige. Ivrige hænder har rodet sagerne frem, dem har man, men fundbilledet, der måske kunne bidrage til forståelsen af nedlæggelsens hensigt og baggrund, er for stedse forstyrret. Af undtagelser fra denne regel er der meget få, for stenalderens vedkommende vist kun en enkelt, nemlig den, De nu skal høre om.

Af Torben Skov

Log ind eller opret en konto og tilmeld dig nyhedsbrevet for at læse denne artikel.