Grydehøj

Vi, der gennem en årrække med spaden har arbejdet på at opfriske Lejres anløbne glorie, har ofte skævet til disse høje, for søger man efter kongegrave, og det er det rimeligt at gøre på dette sted, så må det først og fremmest være her, man skal lede. En af højene kom i særlig grad i kikkerten af den simple grund, at det var den letteste at give sig i kast med. Det var den store overpløjede Grydehøj beliggende tæt op ad Lejres kendteste oldtidsminde, den store skibssætning. I et tidligere nummer af Skalk er fortalt lidt om, hvad der gik forud for det spadestik, som 2. september i år endelig indledte højens udgravning, der afsluttedes 2½ måned senere. Da var højen dækket og igen bragt i sømmelig stand.

Udgravningens mål var i første række at skaffe svar på et bestemt spørgsmål: Er højen fra yngre jernalder? Inden for dette tidsrum — o. år 400 til o. år 1000 – må man nemlig antage, at Lejre-kongesædet har bestået. Når man hører at antallet af storhøje, som har kunnet dateres til denne periode, er overordentlig ringe – det overstiger næppe 10 – mens bronzealderens storhøje tælles i hundreder om ikke i tusinder, så vil man forstå, hvor spinkelt håbet var. (Fig. 2.). Der var spænding over denne udgravning i de første stakåndede dage, mens vi skar os ned og famlende prøvede at tyde skriften i mulden. Det endelige svar kom i slutningen af september og var positivt. Højen var fra yngre jernalder. Betydningen af denne opdagelse er indlysende og voldte glæde.