Grums

Går vi i dag til købmanden efter kaffe, er det vist ret utænkeligt, at vi får andet end en ægte og uforfalsket vare. Den der for 100 år siden begav sig i byen i samme ærinde skulle være mere varsom for ikke at blive taget ved næsen. At det er et gennemgående træk i ældre tiders handel og produktion fremgår af den megen plads der ofres på omtalen af de gængse forfalskninger under snart sagt alle varegrupper i vareleksika og lignende værker fra datiden.

I »Hverdagslivets Kemi« trykt 1863 finder vi følgende:

- En anden Grund til, at de, der have Raad til at kjøbe ægte Kaffe, bør lade være at bruge Cichorie, er den Kjendsgjerning, at ægte Cichorie er ligesaa vanskelig at finde paa Markedet som ægte Kaffe. Den almindelige Cichorie fra Berlin indeholder til sin halve Vægt Kæmperoer. Ved Rhinen bruger man Guleroden og andre Rødder i stedet for Kæmperoen. Den røde venetianske Bolus anvendes ligeledes ikke sjelden til at give Cichorien den rigtige Kaffefarve; og det er interessant at iagttage, hvorledes Forfalskningen stiger ned fra det ene Trin til det andet. Kaffehandleren forfalsker sin Kaffe med Cichorie for at forøge sin Fordel, - Cichoriefabrikanten forfalsker sin Cichorie med venetiansk Bolus for at behage Kaffehandlerens Øje, og Producenten af det sidstnævnte Stof blander det endelig med Teglsteenstøv for ved større Billighed og flere Farvenuancer at sikkre sig Cichoriehandlerens Gunst (fig. 1.)