Grubberen
Der har tidligere her i bladet (1968:3 og 5) været talt om den fare, som nyere jordbehandlingsmetoder betyder for landets endnu ikke udgravede oldtidsminder. Øget pløjedybde har allerede kostet dyrt. Værre er dog undergrundsløsningen, som i de senere år har vundet stedse større udbredelse. Vægten af de tunge traktorer bevirker en for afgrøden skadelig sammentrykning af jorden under pløjelaget. For at bøde herpå anvendes et særlig dybtgående redskab, undergrundsløsneren eller grubberen. Arkæologerne kender fra deres arbejde rundt om i landet kun alt for godt dens karakteristiske spor. Billedet herover viser resultatet af blot en enkelt grubning på en jysk bronzealderboplads. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvordan dette oldtidsminde vil se ud, når behandlingen har været gentaget en snes gange. (Fig. 1).
Af Redaktionen
Fig. 1: Gennemskåret stolpehul på oldtidsboplads. Den kraftige stribe op over billedet er et grubberspor.
En artikel i Det danske gødnings-kompagnis tidsskrift for juni 1971 bringer oplysninger, som her kort skal refereres, da de synes af interesse for bedømmelsen af arkæologiens fremtidsudsigter. Der omtales en række forsøg foretaget i årene 1962-68 ved fem af statens forsøgsstationer, alle i Jylland, med det formål at undersøge den udbyttemæssige virkning af øget pløjedybde og grubning. Såvel sand- som lerjorder var inddraget i eksperimenterne. Det fremhæves, at de pågældende år generelt må karakteriseres som fugtige, hvilket må tages i betragtning, når resultaterne vurderes.
Forsøgene viste ingen - eller i hvert fald kun ubetydelig - udbyttemæssig virkning af den dybere jordbehandling. Artiklen konkluderer:
»Resultaterne af disse ret omfattende forsøg viser, at der under normale danske jordbunds- og dyrkningsforhold ikke kan opnås merudbytter for furebundsløsning eller ekstra dyb pløjning. Man har til gengæld heller ikke konstateret nogen egentlig skadevirkning eller udbyttenedgang efter den dybere behandling«.
Kommentaren slutter med at fastslå, at »den bedste pløjning opnås ved et passende forhold mellem furebredde og furedybde. Af hensyn til kraftforbrug og fare for dannelse af trafiksål bør pløjedybden normalt ikke være mere end ca 20 cm. Furebundsløsning vil under normale forhold være uden betydning«.
