Gravhøj – luk dig op!

Langhøjen – vel at mærke den ægte langhøj – er en sjælden gravform; der går næppe een på hver 1000 rundhøje. De fleste af dem findes i Nordjylland, i Thy og Vendsyssel; på Øerne forekommer de så godt som aldrig. Langhøjen kan minde om stenalderens langdysse, men mangler dens store sten. (Fig. 1) (Fig. 2)

Af G. Kumwald

Den største kendte – nu forlængst sløjfede – langhøj lå i Serridslev i Vendsyssel; den var 186 m lang. Men den høj i nabobyen Sdr. Vrå, som Forhistorisk Museum nu er i gang med at undersøge, hører heller ikke til de små. Den er 82 m lang, 10 m bred og var oprindelig 2 m høj. Nu er den udjævnet ved dyrkning.

Kun en enkelt langhøj er tidligere blevet fagmæssigt undersøgt, og det er længe siden. Den indeholdt grave fra ældre bronzealder. Et par andre høje har på mere tilfældig måde givet fund, der ligeledes peger mod bronzealder.

Med denne spinkle viden som baggrund graver vi nu i Sdr. Vrå. Hosstående billeder viser glimt fra udgravningen, som stadig er igang, og fortæller lidt om måden, på hvilken vi aflokker højen dens hemmeligheder.

Den smukke fodkrans, som desværre på lange strækninger er opbrudt, har aldrig ligget fremme i dagslyset. Den har fra første færd været skjult under højen. Som næsten altid i gravhøje er der også her grave, som ikke har været i højen oprindelig, men som senere er bygget ind af folk, som fandt det formålstjenligt at bruge det gamle gravsted til deres egne døde. To sådanne sekundære grave henligger endnu uåbnede, og sekundær er vel også en tredje, der ses på midterbilledet – til venstre i forgrunden. (Fig. 3) Desværre var denne grav tom. (Fig. 4)