
Graven under lampen
Byarkæologiske undersøgelser har gammel hævd i Lund. Siden 1890’erne har repræsentanter for Kulturhistoriska museet (til daglig kaldet Kulturen) været nærværende ved de fleste grund- og ledningsgravninger i den middelalderlige bykerne, og udgravninger er fulgt i kølvandet, ofte med interessante resultater. Gennem arkæologernes stadige opdukken er skabt et samspil, så at også kommende udgravningsarbejder anmeldes, som de skal.
Af Anders W. Mårtensson

Foråret 1972 indløb melding om en planlagt fjernvarmeudgravning i Klostergadens nordre del, og det stod klart, at den ville skære ret igennem resterne af en i 1500-årene nedrevet teglstenskirke hørende til gråbrødrenes klosteranlæg. Arbejdet fandt sted senere på året. Som ventet blev begge kirkens sidemure påtruffet, og også et stykke af den vestlige kirkegårdsmur kom for dagen. Inde i kirkerummet blev udgravet sytten middelaldergrave, men en af dem stjal unægtelig billedet. Undersøgelsen af den alene stod på i tre uger og fulgtes med stor interesse af lundenserne. Også mange af byens gæster fik del i oplevelsen.
Stedet, hvor graven blev fundet, lå omkring elleve meter inden for kirkens korgavl. Dybden var påfaldende ringe, kun én meter under fortovsfliserne. Det virkede i begyndelsen mærkeligt, men fik efterhånden sin forklaring.
Det første af graven, som dukkede op, var et tøndehvælv med kappe af en halv stens tykkelse. Det dækkede over en teglstenskiste med fire skifters væghøjde og en vægtykkelse på én sten (en halv plejer ellers at være det sædvanlige). Selve gravrummet, der målte 190 x 44 cm, havde gulv af grus med et tyndt lag kalk over og fremtrådte med omhyggeligt pudsede vægge. Pudslaget havde kun ganske få beskadigelser, hvilket er mærkeligt den høje alder taget i betragtning.
Ved den fortsatte undersøgelse var det nødvendigt at tage hvælvet ned sten for sten for at få klarhed over indholdet. I en gravkiste ville man vente et skelet, men det tog ikke lang tid at fastslå, at sådant ikke fandtes. Derimod frempræpareredes et antal kistesøm og en del trærester, som ved deres leje fortalte, at en lågforsynet, mandslang trækiste har udfyldt gravrummet – men altså uden lig, til gengæld med forskelligt andet. To skrin, et af bly og et af træ, har været anbragt i den, og dertil kommer et lag kalkmørtel, ti centimeter tykt og lagt i rektangulær form. Også fire blyhylstre må efter deres placering have været i trækisten. (Fig. 1, fig. 2, fig. 3., fig. 4)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1976:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





