Grænsevolden

(Fig. 1). Overalt i Danevirkes komplicerede voldsystem ligger voldgrav syd for vold. Det fortæller, at voldene er anlagt af folk fra nord til forsvar mod fjender fra syd, og det stemmer jo godt med navnet. Det store forsvarsværk blev skabt i oldtidens sidste århundreder. På den tid blev de danske lande samlet til en enhed, og det er forståeligt, at man har villet sikre det nyskabte riges sydgrænse.

Af Helmuth Schledermann

Billede

Fig. 1: Ingen figurtekst.

Danevirke er anlagt på den jyske halvøs smalleste sted. Fra øst skærer Slien sig ind som en naturlig forsvarslinje, og mod vest har de sumpede strækninger omkring Trene og Ejder dannet en tilsvarende forhindring. Det er »hullet« mellem disse to naturlige spærringer, som man har lukket med Danevirke. Det blev lagt som en bom på tværs af Hærvejen, Jyllands ældgamle Europavej. Ledet var altså lukket, og også den sidedør, som førte ind til halvøen Svansen, har man spærret med en vold. Det er dog uvist, om den hører med til selve Danevirke.

Som det fremgår af tegningen, består Danevirke af en lang, sammenhængende voldlinje og - mod øst - to kortere volde, Kovirke og Forbindelsesvolden. Sidstnævnte kæder Hovedvolden til Hedebys halvkredsvold. En række mindre volde og forsvarsanlæg hører med i billedet.

De forskellige dele af det store kompleks er ikke blevet til på een gang, og desværre ved vi kun virkelig god besked om anlæggets yngste element, den store teglstensmur på Hovedvolden. På en blyplade, som er fundet i Valdemar d. Stores grav i Ringsted, står der at læse, at kongen »til hele rigets værn som den første af brændte mursten byggede den mur, der i folkemunde kaldes Danewerch«.

Fra skolen ved vi, at dronning Thyra var Danevirkes bygmester. Beretningen har imidlertid sagnets karakter; det er tvivlsomt, om den har historisk holdbarhed, og det er helt usikkert, hvilken af voldene, der evt. kan være tale om. Begyndelsen var i hvert fald gjort langt tidligere; det ved vi fra pålideligere kilde. Her meddeles, at kong Godfred i året 808 »besluttede at befæste hele sit riges grænse mod Saksen med en vold, således at dette virke dækkede hele Ejderflodens nordlige bred fra den bugt af det østlige hav, som de kalder Østersalt, og ud til det vestlige ocean. Den skulle kun være afbrudt af een port, hvorigennem vogne og ryttere kunne udsendes og modtages«. Den frankiske historieskriver kan næppe selv have set volden, der jo ikke går fra hav til hav, som han siger. Men det står fast, at han omtaler en øst-vestgående grænsevold, og spørgsmålet er nu, om det er Hovedvolden eller Kovirke, han sigter til.

At Hedeby har eksisteret på Godfreds tid, vides nu med sikkerhed (se herom i Hedebyartiklen). Den tyske forsker professor Jankuhn mener, at det er rimeligt at antage, at volden har skullet beskytte ikke alene riget, men også byen - med andre ord: Kovirke er Godfreds vold. Hovedvolden må efter Jankuhns mening være anlagt af danskerne på en tid, da Hedeby var på tyske hænder. Det vides at have været tilfældet i perioder i 900-tallet.

En helt anden opfattelse forfægtes af den danske historiker dr. Vilh. la Cour,
der lægger konstruktive iagttagelser til grund for sin teori. Kovirke skiller sig i sin opbygning klart ud fra de andre volde, der har uregelmæssig linjeføring og voldgrav med afrundet eller flad bund. Kovirke er som lagt efter en lineal, der er ret stor afstand mellem vold og voldgrav, og graven er spidsbundet. Sådan byggede man ikke på Godfreds tid, mener la Cour. Først omkring år 1000 møder vi noget lignende. Ved denne tid byggedes de store danske militærborge Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat. De har samme voldgravstype som Kovirke, og ved anlæggelsen er geometrien taget til hjælp, selv om det er passeren mere end linealen, der har været i brug. Sven Tveskæg er Kovirkes bygherre, mener la Cour; følgelig må Hovedvolden være Godfreds vold.

Når voldene engang bliver endeligt dateret - gennem fund eller ved naturvidenskabens hjælp - vil det vise sig, hvem der går sejrrig ud af denne strid, som heldigvis er mindre blodig end tidligere, når danske og tyske klinger mødtes over Danevirkes vold.