Goddag Drakenberg!

Sin ungdom, manddom og det, der svarer til almindelige menneskers alderdom, tilbragte Drakenberg til søs. Både Holland, England og Danmark nød godt af hans tjeneste, og som underofficer i den danske flåde deltog han først i Frederik den 3.’s svenskekrige og senere i Skånske krig. 1694 fangedes han af algierske sørøvere og måtte tilbringe 15 år i slaveri på Cypern, i Aleppo og i Tripolis. Omsider lykkes det den nu 83-årige at flygte. Nået til Bordeaux erfarer han, at der igen er krig i Norden. Han iler hjem, og atter indrulleres han i flåden, som han dog forlader efter nogle års tjeneste på grund af svigtende syn. Det er i 1717; han er da 91.

Adelige velyndere satte Drakenberg på aftægt; de kunne jo ikke ane, at hans otium skulle vare i mere end 50 år. Hans livsappetit var usvækket, og i en alder af 111 giftede han sig med en skipperenke, som han overlevede. 132 år gammel gik han igen på frierfødder, men hans følelser blev ikke gengældt, og han måtte se sig vraget. Sine sidste 14 år tilbragte han i Århus, og det ser ud til, at byen har skønnet på sin efterhånden meget berømte borger, for da han omsider døde, hensattes hans kiste i domkirken i åben begravelse. Selv efter døden viste han sit usædvanlige talent for at holde sig; besøgende i domkirken kunne – mod et mindre vederlag – få lov at lette på det løst pålagte kistelåg, betragte det forunderligt velbevarede lig og banke det på panden (hvilket gav en hul lyd). Denne århusianernes kæreste fornøjelse blev desværre ødelagt 1840, da kisten blev flyttet til et skjult sted. Blandt Århusdrenge var det endnu mange år senere anset for et tegn på raskhed at snige sig hen til domkirken, smide en sten ind ad en luge og råbe: Goddag Drakenberg!

Ovenstående billede er gengivet efter et lille privatejet maleri, som vistnok ikke tidligere har været offentliggjort; men Drakenberg er i øvrigt portrætteret adskillige gange. Han nåede at blive sin samtids store seværdighed og samtaleemne, hvilket siges ikke at have været ham ukært. Overleveringen skildrer ham som en kraftkarl med nogen tilbøjelighed for våde varer og anlæg for bersærkergang. Hans levnedsløb kendes hovedsageligt fra ham selv, og det er ikke lykkedes ved senere undersøgelser at få bekræftet hans fødselsdato. Om hans nationale tilhørsforhold kan man strides. Han var født i Sverige, men i en landsdel, som på det tidspunkt hørte under Norge, der igen var forenet med Danmark; sidstnævnte blev hans fædreland af gavn. Alle tre broderfolk kan således med nogenlunde lige ret tage den gamle herre til sit hjerte.