Glimmingehus

Til de ældste middelalderborge hører ofte et stærkt befæstet tårn, der normalt ikke blev benyttet til beboelse, men hvor man søgte tilflugt i truede situationer, Et langvarigt, nødtvungent ophold i et sådant fæstningstårn var imidlertid mindre behageligt, så ved borgbyggeri senere i middelalderen kom man efterhånden ind på at indrette tårnet til varig beboelse. Derved opstod den borgtype, som Glimmingehus tilhører. Tårnet er der fremdeles, men det har skiftet karakter, er blevet til et anseligt, fleretages bygningsværk med sale og værelser, en bekvem bolig i fredstid, men stadig et velbeskyttet tilflugtssted, når uvenner trængte sig på.

Af Harald Andersen