
Glas
I en jernaldergrav ville en glasperle ikke vække større opmærksomhed, ja måske nærmest lidt irritation; de små i jorden skørnede tingester kan, hvis de optræder i større mængde, være overordentlig tidkrævende at udgrave. Drejer det sig derimod om et fund fra bronzealder, ovenikøbet fra ældre bronzealder, stiller sagen sig straks noget anderledes. Et sådant faldt det i Silkeborg Museums lod at undersøge sidste år i de varme septemberdage. Stedet var en overpløjet gravhøj lige uden for Ry, på et område udset til skolebyggeri.
Af Christian Fischer

Fra ældre bronzealder stammer nogle af vore rigeste gravfund. Egtvedpigen er vel det mest berømte medlem af »højfolket«, som P. V. Glob har kaldt vore datidige landsmænd på grund af deres forkærlighed for store kuplede gravhøje anbragt dominerende i landskabet. Her hviler de i deres egekister med våben og smykker og i deres gode tøj, som garvesyren i egetræet undertiden har bevaret. (Fig. 1). (Fig. 2). Under tidligere tiders mangelfulde fredning måtte talrige af disse storhøje udgraves, fordi de var truet af sløjfning. Nu har loven taget dem under sine vinger, og færre undersøges, men de, som fra gammel tid er overpløjede, er stadig i farezonen, og selv om egekisterne her er bortrådnet, fordi det beskyttende allag er brudt, kan de godt give gode fund. Højen ved Ry var 25 meter i diameter og omsat med et meterhøjt stengærde. Den må i sin velmagt have været ganske imponerende.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bronzealder (1700 til 501), Ældre bronzealder (1700 til 1101)
Udgave: Skalk 1974:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Farlige stengrave

Minihøje

Miniaturehåndværk

Tårne på stylter

