Glædelijul

Det kan volde hovedbrud at finde frem til meningen bag årtusindgamle genstande, som graves frem af jorden, men det hænder også, at man hovedrystende må opgive at forklare en ting, som næppe har mere end hundrede år på bagen. Som nu den udskårne træklods på billedet (Fig. 1). Den er 56 cm lang og beregnet til at stå på den ene sidekant. Motiverne har tydeligt tilknytning til julen, og det samme gælder forsidens lidt mangelfulde indskrift: Glædeli Jul.

Af Bodil Wieth-Knudsen

Billede

Stykket indkom 1915 til museet »Falsters Minder« i Nykøbing F, men om dets herkomst oplyser museumsprotokollen kun yderst lidt, nemlig at det er fundet i et tørveskur på en gård i Lundby, Nordfalster. Der siges intet om, hvordan og hvornår det er kommet til gården, eller hvor det iøvrigt stammer fra, men det skyldes vel, at man ikke har vidst det. Af bevaringstilstanden og malingens friskhed kan vi slutte, at det næppe er fremstillet mange år før fundet.

Der kan ikke være tvivl om, at genstanden er ment som en »julekrybbe« – det er jo det navn, man har givet folkekunstens naive fremstillinger af begivenhederne julenat i Betlehem. Spørgsmålet er nu: Hvem har lavet den? Dansk ser den ikke ud, vi kender ikke noget tilsvarende herfra; på den anden side betjener den i blokken indskårne tekst sig dog af vort modersmål. Kan ophavsmanden være en udlænding med mangeårig bosættelse her i landet? Tanken falder straks på de polske landarbejdere, der i årene før og efter århundredeskiftet rejste til Danmark – de fleste netop til Lolland-Falster, hvor mange af dem efterhånden blev bosiddende. Da en polsk kulturdelegation med flere specialister i folkekunst for en halv snes år siden var i Danmark, fik den stykket forelagt, men afviste, at det skulle have tilknytning til Polen.

Det er nu nok at være lidt for kategorisk, men det er rigtigt, at der i Polen så vel som i Danmark savnes julekrybber af denne type. De polske krybber er mangfoldige og rigt varierede, men for de udskårne gælder som en hovedregel, at de har karakter af »bygninger« med fritstående figurer, thi de brugtes ofte, men ikke altid, som en slags dukketeater. Sådan er vor julekrybbe jo ikke, men ideverdenen er dog i behold; den kendte de polske indvandrere iøvrigt ikke blot fra krybberne, men også fra de hellige billeder, som polske bønder havde hængende på væggen. Hvad skulle der egentlig være til hinder for, at en udlænding, der i længere tid har opholdt sig i Danmark, forsøger at lave en juleting – som gave eller måske bare til fremvisning – og at resultatet kommer til at ligne en mellemting mellem et dansk julekort og en af hans hjemlands julekrybber? (Fig. 2).

Periode: Nationalstat (1849 til 1915)

Udgave: Skalk 1972:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.