Gælden til Golfen

Hvilke sider af vor kultur har vi hentet fra landene ved Den persiske Bugt? Hvad skylder vi Golfen? Tanken går først ad litterære baner: Tusind og een Nat - den persisk-arabiske eventyrsamling, der har fået hver og en af os til at føle sig hjemme ved kaliffens hof. Der er dog et andet område, hvor Golfens lærdom griber dybere ind i vort liv, og pudsigt nok har det også med tallene og natten at gøre.

Af T. G. Bibby

At vi regner døgnet til 24 timer, timen til 60 minutter og minuttet til 60 sekunder, kan vi takke Golfen for. Hvis der er grund til at takke. Døgnet kunne være blevet delt op i et hvilketsomhelst andet, helt vilkårligt antal enheder. Men det blev altså delt af babylonerne, og de alene blandt de mange folkeslag, som uafhængigt af hinanden opfandt matematik, faldt ikke for fristelsen til at tælle på fingrene. De brugte et duodecimal-regnesystem med enhederne 12 og 60, ikke 10 og 100. - Senere udformer babylonernes unge naboer araberne det ticifrede talsystem, som idag er vort.

Vi sporer vor videnskab tilbage til grækerne. Men de græske filosoffer regnede babylonerne for deres læremestre i så vigtige videnskabsgrene som matematik og astronomi. Oprindelig var det praktiske fag; anlæggelse af vandingskanaler satte skub i landmålekunsten, i geometri og algebra; og søfart og landbrug stimulerede interessen i den årlige bevægelse af den faste stjernehimmel. Babylonerne var de første, som grupperede stjernerne i stjernebilleder, og mange af deres navne er bevaret den dag idag. Karlsvognen var også »vogn« for dem.

Men endnu mere interesserede de sig dog for de vandrende himmellegemer - de »vilde får«, som de kaldte dem - solen, månen og planeterne. For de tilhørte hver sin gud, og gudernes vilje kunne læses af deres skiftende stilling. Solguden Anu var den mest adstadige, som det sømmer sig den ældste af guderne. Han bevægede sig støt i løbet af året gennem tolv stjernebilleder - den dyrenes kreds, som vi kender fra ugebladenes horoskopsider. Månen og planeterne var mere lunefulde, men efterhånden, som århundreders natlige observationer fra tempeltårnene hobede sig op, kunne visse regler også opstilles for dem. Sol- og måneformørkelser for eksempel kunne forudsiges nøjagtigt. Fire hundrede år senere opnåede grækeren Thales fra Milet berømmelse ved at gøre kunststykket efter.