Fyrkat-spiddet

Denne grav har tidligere været beskrevet i Skalk (1969:2), men en af genstandene blev ved den lejlighed kun løseligt omtalt: en én meter lang jernstang, endnu på det tidspunkt temmelig uformelig, præget som den var af opholdet i jorden. Gennem konservator Jørgen Nordquists store og omhyggelige arbejde er den nu blevet renset. Utallige rustvækster har måttet fjernes, men først efter at et røntgenapparat var taget til hjælp, lykkedes det at få den oprindelige form frem. Jernstangen er et stegespid.

Oldtidssmeden har brugt en enkel og logisk fremgangsmåde, da han fremstillede spiddet. Råemnet – jernstangen – var kvadratisk i tværsnit, men den ene ende blev hamret rund for at kunne fungere som håndtag, og alleryderst blev den bøjet til en øsken, hvori anbragtes en lille vredet ring, som spiddet kunne hænges op i. Om håndtaget må der oprindelig have været et isolerende lag, men intet af det er bevaret. Den anden ende udhamredes til et spydblads flade form, en od, som kødet kunne sættes på. Mellem håndtag og blad er stangen vredet, dekorativt i to retninger. Når spiddet drejes, ser det ud, som om rækker af skarpkantede rygge løber mod hinanden eller bort fra hinanden, alt efter hvilken vej, man lader stangen rotere.

I norske og svenske vikingegrave er der fundet adskillige stegespid, i Danmark, foruden Fyrkatspiddet, kun ét. Det er et mindre spid beregnet til småstege, kyllinger og lignende og svarer nærmest til dem, vi ser gengivet på ovenstående billede fra Báyeux-tapetet, hvor køkkensvenden rækker det færdigstegte fjerkræ til anretterne, som tager sig af det og lader det gå videre til herskabets bord (Fig. 1). Sådan kan Fyrkatspiddet meget vel have været brugt, men på det lange spydblad har der også kunnet sidde en større steg, som der må have været god brug for på Fyrkat, hvor hvert af de store beboelseshuse har kunnet rumme henved et halvt hundrede sultne krigere. I den del af Fyrkatborgen, som er udgravet (det drejer sig om tre fjerdedele), synes der ikke at have været nogen speciel køkkenbygning, så spiddet har vel været anvendt på de store åbne ildsteder, der findes i en del af husene. Da ingen vil finde på at holde et spid belastet med kød frit i luften i den forholdsvis lange tid en stegning varer, må der have været et understøtningsarrangement, men måske har man klaret sig med et par sten, en solid kløftet gren eller lignende. I graven fandtes intet, som kan opklare dette spørgsmål.