Fyrkat-sølv
Til de skatte, plov og spade har skænket os, hører anselige mængder af vikingesølv – smykker, mønter, bægre m.m; så godt som alt er fundet i jorden ved tilfældighed, og man har ikke nærmere rede på, under hvilke omstændigheder det i sin tid blev anbragt der. Det gælder dog ikke de to armringe, som er vist herover. De er fra Fyrkat -borgen ved Hobro (se Skalk 1969:2), og fundforholdene er fuldt klarlagt. Om nedlægningssituationen, som den i sin tid formede sig, kan man næsten sige det samme. (Fig. 1)
Af Else Roesdahl
Den snoede ring blev fundet 1952, da man under borgens udgravning tømte et stolpehul i et af de store, krumvæggede langhuse. Forståeligt nok betød sølvets fremkomst en pause i undersøgelsen, og da det var sidst på sæsonen, blev hullet først gravet færdigt året efter. Da fandt man, tretten centimeter dybere, den glatte ring med det lille ringlende vedhæng. I hullet har der stået to stolper (se Skalk 1965:4), og de sammenklemte ringe har ligget mellem dem. Der kan ikke være tvivl om, at man ganske enkelt har skjult dem i et mellemrum i væggen. Hvorfor, man gjorde det, og hvorfor, de aldrig blev hentet frem igen – ja det kan man fantasere om.
Armringe som disse var moderne på Gorm den Gamles, Harald Blåtands og Svend Tveskægs tid. Den glatte ring er fremstillet af en svær sølvtråd, der smalner lidt til mod enderne, den snoede af to tråde, der er tvundet sammen. Den lukkende sammenfletning er, som det fremgår af tegningerne, ret forskellig, men størrelsen af ringene er stort set den samme; den svarer til, hvad man nu om stunder vil betegne som »normalstørrelse«. Bæreren har utvivlsomt været kvinde. En barsk viking ville næppe kunne få ringene på. (Fig. 2)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 1976:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
