Fyrkat – Borgen ved Hobro

Den 14. juni 1959 bliver vikingeborgen Fyrkat indviet. I betragtning af, at det snart er tusind år siden, at vikingetiden hørte op, kan dette nok lyde lidt mærkeligt, og “indvielsen” skal heller ikke tages for bogstaveligt. Borgen er ikke genrejst, og der er ingen vikinger til at befolke den. Men i de forløbne år har Nationalmuseet jævnsides med et omfattende udgravningsarbejde på voldstedet markeret borgens bygninger og gader ved at støbe pælehullerne ud med beton, voldgravene er blevet tømt, og ringvoldens nedpløjede og udskredne jordmasser er lagt tilbage på deres plads. For otte år siden anedes ringvolden knapt i den dyrkede mark. Nu er den overalt rejst i sin gamle højde. Inde på borgpladsen er arbejdet endnu ikke afsluttet, men så langt er man da nået, at anlægget er fuldt anskueligt for den besøgende, og Nationalmuseet har derfor fundet tiden inde til at henlede offentlighedens opmærksomhed på dette historiske minde.

Fyrkat kan kort karakteriseres som en jysk pendant til det sjællandske Trelleborg, hvis mærkelige grundplan Poul Nørlund påviste for 25 år siden. Den velorienterede Skalk-læser vil ved et enkelt blik på den her gengivne Fyrkat-plan have bemærket, at borgen nøje følger Trelleborgs præcise, geometriske skema: en cirkulær vold, tildels omgivet af en koncentrisk grav, med porttunneler i de fire verdenshjørner; et gadenet mellem portene, der deler borgpladsen i fire lige store dele, hver med en karré af fire ens huse med krumme langsider – alt udstukket med mageløs præcision.

Foruden Trelleborg kendes nu tre andre borge af samme type og alder: det gigantiske Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og en borg på Nonnebakken midt i hjertet af Odense. De tre nyfundne borge er alle udforsket af museumsinspektør C.G. Schultz, der også deltog i udgravningen af Trelleborg og var mester for den rekonstruktion af Trelleborg-huset, der er bygget ved borgen. Dette hus blev rejst som et forsøg og gør ikke krav på at være andet (hvad nogle af dets kritikere ganske har overset). Men det har ikke “bevist sin egen uantagelighed” og det er langt det bedste af de til dato fremsatte rekonstruktionsforslag. At det rekonstruerede Trelleborg-hus har mangler, vidste også Schultz. Det kunne ikke være anderledes. Men ud fra de forudsætninger, hvorunder det er skabt, er C.G. Schultz‘ rekonstruktion en fremragende arkæologisk bedrift. (Figur 1)