Fyrkat – Borgen ved Hobro

Den 14. juni 1959 bliver vikingeborgen Fyrkat indviet. I betragtning af, at det snart er tusind år siden, at vikingetiden hørte op, kan dette nok lyde lidt mærkeligt, og "indvielsen" skal heller ikke tages for bogstaveligt. Borgen er ikke genrejst, og der er ingen vikinger til at befolke den. Men i de forløbne år har Nationalmuseet jævnsides med et omfattende udgravningsarbejde på voldstedet markeret borgens bygninger og gader ved at støbe pælehullerne ud med beton, voldgravene er blevet tømt, og ringvoldens nedpløjede og udskredne jordmasser er lagt tilbage på deres plads. For otte år siden anedes ringvolden knapt i den dyrkede mark. Nu er den overalt rejst i sin gamle højde. Inde på borgpladsen er arbejdet endnu ikke afsluttet, men så langt er man da nået, at anlægget er fuldt anskueligt for den besøgende, og Nationalmuseet har derfor fundet tiden inde til at henlede offentlighedens opmærksomhed på dette historiske minde.

Fyrkat kan kort karakteriseres som en jysk pendant til det sjællandske Trelleborg, hvis mærkelige grundplan Poul Nørlund påviste for 25 år siden. Den velorienterede Skalk-læser vil ved et enkelt blik på den her gengivne Fyrkat-plan have bemærket, at borgen nøje følger Trelleborgs præcise, geometriske skema: en cirkulær vold, tildels omgivet af en koncentrisk grav, med porttunneler i de fire verdenshjørner; et gadenet mellem portene, der deler borgpladsen i fire lige store dele, hver med en karré af fire ens huse med krumme langsider - alt udstukket med mageløs præcision.

Foruden Trelleborg kendes nu tre andre borge af samme type og alder: det gigantiske Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og en borg på Nonnebakken midt i hjertet af Odense. De tre nyfundne borge er alle udforsket af museumsinspektør C.G. Schultz, der også deltog i udgravningen af Trelleborg og var mester for den rekonstruktion af Trelleborg-huset, der er bygget ved borgen. Dette hus blev rejst som et forsøg og gør ikke krav på at være andet (hvad nogle af dets kritikere ganske har overset). Men det har ikke "bevist sin egen uantagelighed" og det er langt det bedste af de til dato fremsatte rekonstruktionsforslag. At det rekonstruerede Trelleborg-hus har mangler, vidste også Schultz. Det kunne ikke være anderledes. Men ud fra de forudsætninger, hvorunder det er skabt, er C.G. Schultz‘ rekonstruktion en fremragende arkæologisk bedrift. (Figur 1)

C.G. Schultz favnede vidt. Hans arkæologiske viden var enorm, hans indlevelsesevne imponerende. Med intuitiv sikkerhed styrede han lige mod målet. Næsten altid satte han spaden i jorden netop der, hvor løsningen af store gåder var begravet. På Fyrkat arbejdede han i syv år, fra 1951 til sin død i 1958. Dog ikke uafbrudt. Ofte blev hans rastløse og aldeles uregerlige forskersjæl grebet af andre opgaver - i denne periode bl.a. så betydningsfulde foretagender som udgravningen af Vor Frue i Århus og restaureringen af Vitskøl klosterkirkes ruin. Udgravningen på Fyrkat gik dog ikke i stå af den grund. Det daglige arbejde på voldstedet blev, når C.G. Schultz var andetsteds, forestået med stor dygtighed af hans betroede medarbejder gennem mange år, bestyrer Svend Søndergård, som han selv havde oplært på Aggersborg.

Selv om alle fire "Trelleborge" er bygget efter samme system, er ingen af dem helt ens. Påfaldende er deres vidt forskellige størrelse. Med en indre diameter på 120 meter og en voldtykkelse af kun 12 meter er Fyrkat det mindste af anlæggene. Også talrige detailler varierer fra borg til borg. Aggersborg og Fyrkat danner tilsammen en særlig jysk gruppe, der adskiller sig fra Trelleborg bl.a. ved deres uanselige voldgrave, deres lave, men stærkt befæstede ringvolde samt ved husenes opførelse i en art bindingsværk. Endvidere har i hvert fald Fyrkat-husene i modsætning til Trellleborgs haft skråtstillede yderstolper. Et andet træk, som ligeledes kun er påvist på Fyrkat, er de våbenhus-agtige vindfang foran husenes sidedøre.

De fire vikingeborge har givet dansk arkæologi et mægtigt nyt materiale, men har samtidig rejst en næsten uoverskuelig række historiske og arkæologiske problemer, af hvilke det meget diskuterede spørgsmål om husene kun er en lille del. C.G. Schultz var den eneste, der havde overblik over hele dette vældige materiale, men med undtagelse af en artikel i "Fra Nationalmuseets Arbejdsmark" for 1949 om Aggersborg nåede han ikke at publicere sine undersøgelser i de tre nye "Trelleborge", og den syntese, som han ene af alle kunne have udarbejdet, blev aldrig skrevet. Hans tidlige død har udskudt problemernes løsning i mange år.

Den besøgende på Fyrkat må imidlertid lade problemer være problemer og give sig sin fantasi i vold. Her er meget at se og meget at glæde sig over: det helstøbte anlæg, husenes smukke grundplan og den herlige uspolerede jyske natur, som omgiver borgen til alle sider.

Velkommen til Fyrkat!