Fyldskifter

Fyldskifter kan skyldes stolpehuller og vægriller, som sætter os i stand til at rekonstruere huse, ja hele landsbyer, fra en fjern fortid. Selv staldens båseskillerum kan have sat sig spor, så at man ligefrem kan tælle, hvor mange dyr den har rummet. Affaldsgruber mødes almindeligt – og lad os ikke glemme gravene, de dødes hvilesteder. Her er fyldskiftet af særlig vigtighed, et varsko om, at nu skal der arbejdes med forsigtighed. Den mørke langstrakte plet er et næsten ubedrageligt tegn på, hvad der er i vente.

Nu må man ikke tro, at fyldskifter altid tegner sig med lysende klarhed. En grav, der er anlagt i en allerede eksisterende høj og dækket igen med høj fyld, kan for eksempel være vanskelig eller helt umulig at erkende. Der er nok ingen tvivl om, at mange fyldskifter er blevet overset, og at adskillige vil blive det i fremtiden.

Lad os som eksempel tage en delvis overpløjet høj ved Bregninge i Nordvestsjælland, udgravet 1976 af Fortidsmindeforvaltningen. En søgegrøft blev ført ind gennem dens centrale del, og her fremkom straks et tydeligt fyldskifte af gravkarakter, en mørk afrundet plet omgivet med en bræmme af lyst ler, som atter var omgivet af almindelig mørk højfyld. Forklaringen voldte ingen vanskelighed: den grav, som højen oprindelig er bygget over, er gravet ned i det, der dengang var flad mark; bræmmen er den opgravede undergrundsjord, som man under de foreliggende omstændigheder ikke har gjort sig særlig umage med at få skovlet ned igen. (Fig. 2-3)