Fra den gamle fabrik

(Fig. 1) I 1500-årene begyndte kinesisk porcelæn at dukke op i Europa, og tilstrømningen øgedes, efterhånden som skibsfarten udbyggedes og skabte bedre forbindelse med det fjerne, himmelske rige. De smukke, fremmedartede ting blev stærkt beundret i vor verdensdel, hvor man heftigt ønskede at eftergøre dem, men ikke kendte recepten. Det hed sig, at kineserne fremstillede porcelæn ved i jorden at nedgrave en blanding af æg, gips og knuste konkylier og lade den ligge urørt et århundrede. Så langt rakte europæisk tålmodighed ikke, men i fajancen fandt man en god erstatning for det, man ønskede sig.

Af Jørgen Ahlefeldt-Laurvig