Forhistoriens historie
Da museumsmanden Christian Jürgensen Thomsen i årene omkring 1818 foretog sin berømte inddeling af Danmarks oldtid i tre hovedafsnit, sten-, bronze- og jernalderen, var det udtryk for en afgørende ændring i udforskningen af vort lands forhistorie. Det var selve den arkæologiske videnskab, som hermed så lyset. Gamle autoriteter blev ikke længere troet; nu lod man jordfundene fortælle, og et nyt og pålideligere billede af oldtiden voksede frem. I dag er Thomsens opfattelse blevet almeneje, og for nutidens mennesker kan det være svært at forstå, hvor afgørende en kursændring, hans arbejdsmåde betegnede. Hvad var det for forestillinger, han kuldkastede, hvordan skrev man oldtidshistorie, før arkæologien kom til? Svaret kan man bedst søge i den litteratur, der var at finde på datidens boghylder.
Af Jørgen Jensen
Leder man med det formål, vil man snart støde på navnet P.F. Suhm. Denne lærde historiker er hovedsageligt blevet husket som forfatteren til Suhms Danmarkshistorie, et værk på fjorten bind, påbegyndt 1782, men først afsluttet 46 år senere, længe efter ophavsmandens død. Forud for dette storværk og som en slags indledning til det udsendte Suhm – fra 1769 og fremefter – en række bind om folkenes, og specielt om de nordiske folks, oprindelse, og det er dem, vi vil hellige vor opmærksomhed i det følgende. Her vil man altså kunne få at vide, hvad historikerne før C. J. Thomsen forestillede sig om Danmarks og Europas forhistorie.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1970:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
