Forgængeren

Lidt kan dog reddes. Vi kan samle stumper og stykker, danne os den bedst mulige forestilling om den forsvundne bygning. Et lille skridt i denne retning er taget inden for de sidste måneder på Wormianums modellaboratorium, hvor Stig Holsting har fremstillet en model af den gamle kirke så nøjagtigt, som det har kunnet lade sig gøre på grundlag af et omfattende kildemateriale. Vigtigst i så henseende er et sæt opmålingstegninger udført af arkitekten H.B. Storck, men deres kvalitet er ikke uangribelig, og det er et held, at de har kunnet suppleres af endnu en lang række tegninger fremstillet af andre kunstnere samt - hvad der er mærkeligere - af ikke så få fotografier, hvilket viser, at Viborg dengang som nu var med på noderne. Som modellen nu fremtræder, må den antages at give et fuldt pålideligt billede af det tabte bygningsværk. Den er udført for Nationalmuseet, som har givet den videre til Viborg Museum. En opmærksomhed i anledning af hundredeårsjubilæet, om man vil. (Fig. 2)

Den nuværende domkirkes fremtoning er streng og grå, forgængeren var, både bogstaveligt og i overført betydning, mere farverig. Gennem årene var der bygget til og lavet om, foruden at tre hærgende brande havde sat deres spor; den tredje og mest ødelæggende fandt sted i 1726, genopbygningen i årene efter, hvorved kirken fik det udseende, modellen viser. Af den oprindelige 1100-talskirke (den som den nuværende domkirke er en ufuldkommen kopi af) var der, udefra set, ikke meget tilbage, den lå skjult bag lapperier og tilbygninger, som Vor Frue kapel, der ses til højre på titelbilledet. De svungne gavle og tårnenes »kaffekandelåg« var genopbyggerens bidrag; tyskeren Claus Stallknecht, som påtog sig opgaven for et såre beskedent pengebeløb, havde ingen veneration for det gamle, han ville skabe en bygning i sin egen tids smag og gjorde det efter bedste evne. Hans barokkirke vakte manges modvilje, men den var i al sin mislighed et levende og ægte bygningsværk - egenskaber som den nye domkirke dybt må misunde forgængeren. (Fig. 3)