Folkevise

»Vidste jeg, unge grev Henrik, det I ville være mig tro, da ville jeg vel fange dertil gode råd«.

»Troskab vil jeg have, og troskab vil jeg gøre; I er allerkærest udi min hu for alle jomfruer og møer!«

»Da vil jeg Eder hvive alt med det hvide lin; følge skal I mig i højenloft, som vare I jomfru min«.

Op stod danerkonning, han tren fra breden bord: »Ikke vil jeg den tale tro, før jeg hører begges dere ord!«

Det var danerkonning, han stødte på døren med fod; alle faldt låse og nagler frå unge grev Henrik imod.

»Mine låse de er bruden, min dør er slagen i kvav, måtte hin unge grev Henrik leve, slet intet skader mig deraf!« Ret ingen sorrig da vidste hun aldrig af hjertet.

(Af visen om unge grev Henrik; her gengivet efter Ernst von der Recke: Danmarks fornviser, bd III. Illustration: middelalderlig bogminiatur).