Folkelig forlystelse
Københavnere, der for 200 år siden – i 1772 – søgte et mål for søndagsturen, lagde med forkærlighed vejen over Vestre fælled for alt efter temperament at glædes eller grue over de sørgelige rester af greverne Struensee og Brandt, som siden henrettelsesdagen 28. april havde stået udstillet til skræk og advarsel på byens officielle rettersted. Hovederne var, som dommen krævede, sat på spidse stager, de afhuggede hænder sømmet fast nedenunder og de parterede kroppe fordelt på opsatte vognhjul. Bøddelen Gottschalk Mühlhausen og hans medhjælper rakkerknægten Oswald vidste, hvad det drejede sig om, men særlig godt kan de ikke have skilt sig fra opgaven, for få dage senere lå hele anretningen nedvæltet på jorden. Den blev dog straks sat op igen på foranledning af enkedronningen, Juliane Marie, som fra Frederiksberg slot i kikkert holdt øje med sine fjenders lit de parade.
Af Hans Larsen
Hvor længe den makabre opstilling fik lov at blive stående, vides ikke, der kendes intet dokument, som beordrer nedtagning, men endnu i 1774 kunne en engelsk rejsebogsforfatter gyse over synet. Efterhånden må stejlerne dog være blæst om, og på et eller andet tidspunkt må man vel have taget sig sammen til at grave de afpillede knogler i jorden (Fig. 1). Senest kan det være sket i 1779, da retterstedets faste inventar, den murede galge, blev nedbrudt.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1972:5
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
