Flintsmeden fra Gjøl

Vi kender forklaringen. Anders Kragh er jo manden, der har sat sig for at gøre stenalderens flintsmede kunsten efter, at genskabe det gamle håndværk, som gik under for årtusinder siden, sådan som vi den dag i dag ser håndværk gå under, fortrængt af nye opfindelser og metoder. Gennem ti år har han ofret sin fritid og lidt til på dette arbejde. Han ønsker at kunne eftergøre alle stenaldertidens våben- og redskabstyper fra de groveste til de fineste, så at de gamle mestre, om de stod op af gravkamrene, ikke ville kunne se forskel. Det forekommer den, der nylig har besøgt ham, som om målet ikke er fjernt.

Til sit arbejde med flinten har Anders Kragh forfærdiget ca. 30 forskellige former for værktøj. Han siger ikke: Sådan har deres værktøj set ud, men: med sådant værktøj kan det gøres; de og de egenskaber behøves; gennem dem skal I spore flintsmeden.

Flintblokken former han ved at skrælle overfladen væk spån for spån til han har den ønskede facon. Det kan gøres på to måder, ved slag eller tryk. Hvad man skal bruge er et spørgsmål om, hvor store man ønsker spånerne. Mens små fliser kan presses af blokken med tryk, så giver den store spån sig kun for slaget. Og den mand er næppe født, som med tryk alene kan få den rigtige, store flække af flinten. Til at frembringe trykket er redskaber af ben, sten eller metal brugelige. Skal der slås, er metoden den, som fotografiet viser: Der slås med en blød hammer af træ eller ben, der ikke gør stenen skade; bruddet sker mod den hårde ambolt. – Naturligvis kan man også vende sagen om, bruge en hård hammer og en blød ambolt. I så fald springer flinten, hvor hammeren rammer. Men det giver upræcise resultater, fordi slaget ikke lader sig styre med fornøden sikkerhed (fig. 1).