Et skridt nærmere
Efter sommerens undersøgelser på Løgten Mark af endnu een af de egenartede, stensatte jernalderkældre, der blev omtalt i sidste nummer af dette tidsskrift, bragte løsningen af deres gåde et skridt nærmere. Det nyfundne anlæg, der kun lå et par hundrede meter fra de tidligere undersøgte, er det største og bedst bevarede af alle hidtil kendte.
Af P. Kjærum
Samlet androg dets længde nær ved 30 m, og døroverliggere af flade stenheller lå endnu på deres plads og viste, at de stenbyggede mure var bevaret i fuld højde, knap 1 m. Hertil kommer, at en brand, som i sin tid har lagt bygningen øde, har bevaret vigtige detailler i dens konstruktion. Store flager af rødbrændt ler, der dækkede over fletværk af forkullede - og derfor bevarede - pilevidjer, let svedent firkanttilhugget tømmer og tyndere stokke samt flager af birkebark, viser at kældrene kun har været delvis underjordiske. Lerklinede vægge har gjort gange og kamre mandshøje, og teltformede, græstørvtækkede tage har dækket dem. Kun dørene har været lave. For at komme ind i kamrene har man måttet krybe på knæene. Men lave døre giver god varme i rummene. (Fig. 1, fig. 2, fig. 3)
Fig. 1. Ingen billedtekst.
Fig. 2. For 2000 år siden, da kælderanlægget var i brug, må det have set omtrent sådan ud. De tørvetækkede tage har lignet græsklædte småhøje. Ilvad vandreservoiret og kanalen angår, er det ikke sikkert, at de har været synlige som på tegningen. De kan have været overdækket med træ og helt tilgroet.
På rekonstruktionen er taget udeladt over hjørnet af vinkelbygningen. Herved får vi et kik ind i kælderrummene, som med deres lerklinede vægge ikke har adskilt sig synderligt fra opholdsrummene i tidens almindelige bondehuse.
Fig. 3. Ingen billedtekst.
Som ved tre af de i sidste nummer omtalte kælderanlæg, er der også denne gang en kanal og yderligere et stensat vandreservoir og et lille brøndanlæg. Disse fund gav anledning til en overraskelse. Det viste sig, at kanalen ledte vand fra brønden, der stod i forbindelse med et nu udtørret bækleje, ind i reservoiret, der gennem en kun ca. 10 cm bred åbning stod i forbindelse med det østligste kammer, hvor man altså har kunnet tappe vandet direkte. Kanalerne er således ikke anlagt for at skaffe vandet bort fra kældrene, som det umiddelbart så ud til i de andre anlæg. Der har været et behov for let adgang til vand i forbindelse med det arbejde, som man har udført i kamrene. Hvad det er, ved vi endnu ikke, men løsningen må nu være inden for rækkevidde.
