Et omstridt hus

Det var i 1934 på Trelleborg, at oldtidshuset med de buede vægge for første gang blev erkendt. Som udgravningen skred frem, gav borgen ikke mindre end 32 eksemplarer fra sig af denne mærkelige husform, der vel repræsenterer det mest overraskende træk i det forbavsende anlæg ved Slagelse.

Af Harald Andersen

Desværre var husene ikke af denne verden. Ikke den mindste stump af dem stod tilbage. Hvad man fandt var grundplaner, tegnet i jorden af muldfyldte huller, hvor stolper og planker havde stået. Det er et stort men såre ufuldkomment materiale, der står til rådighed for den, som stiller sig spørgsmålet: Hvordan har husene på Trelleborg set ud?

Hustomterne er overordentlig ensartede. Nedenstående idealiserede grundplan gengiver "normalhuset". Et vigtigt supplement til dets oplysninger giver imidlertid de afvigelser fra normalplanen, som nu og da forekommer.

Som resultat af udgravernes overvejelser blev der ved selve Trelleborg opført en rekonstruktion af et Trelleborghus i fuld størrelse. Forsøget har været genstand for kritik, og frem af denne er vokset to andre forslag.

Hovedtrækkene i de tre løsninger opridses her (fig. 1).

Billede

Fig. 1. Stolpe- og plankehuller. (Plankehullerne ved pilene er dobbelte).

Huset er ved skillevægge opdelt i tre rum. Der er fire døre og ildsted midt i huset. Væggen markeres af aflange plankehuller anbragt med korte mellemrum i bunden af en gravet rende. Huset omsluttes af en række stolpehuller, et hul ud for hver af vægrendens huller (fig. 2).

Billede

Fig. 2. Afvigelser fra normalplanen: Stolper inde i huset. 6 tilfælde. Ingen ydre stolper. 1 tilfælde. "Sammenstød" mellem huse. 1 tilfælde.

Poul Nørlund og C. G. Schultz i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1942 og Nordiske Fortidsminder IV.

I væggrøften har stået en "stavvæg"; kun hver anden planke har været nedgravet. Et "hammerbånd" har holdt plankerne sammen foroven. Dobbelt-plankehullerne i husets langsider markerer sammenføjninger i hammerbåndet.

Omkring huset har der været en svalegang, som har skullet beskytte væggen mod fugtighed; tilsvarende kendes fra norske stavkirker. Dens tag har hvilet på korte spær, som har forbundet stolperne med de nedgravede vægplanker.

Taget, der måske har været spåntækket, har hvilet på skillerummenes planker. Over midterhallen har det desuden været understøttet af korte "dværge", som har stået på vandrette bjælker (fig. 3).

Billede

Fig. 3. Tværsnit af svalegang. Stavvæg.

Palle Lauring og A. Hoff-Møller i Årbøger for nordisk Oldkyndighed 1952.

Svalegangsteorien afvises i skarpe vendinger. En svalegang kræver hjørnestolper, og sådanne findes kun undtagelsesvis på Trelleborg. En hjørnekonstruktion med en indskudt tagtrekant er teknisk mulig, men tanken er absurd.

Efter islandsk forbillede foreslås en rekonstruktion med græstørvsvæg. Denne væg har på ydersiden været kantet med stolper, som har fastholdt fodtømmer (eller båret fletværk). På indersiden har den været støttet af lange planker, som har stået i vægrendens huller - en slags tremmevæg, som måske har været lukket med fletværk.

Måske har der været tagbærende stolper også i midterhallen. De behøver ikke at have været gravet i jorden, men kan have stået på det vandrette tømmer i faste vægbænke. Taget har muligvis været belagt med græstørv (fig. 4).

Billede

Fig. 4. Tværsnit af væg. Udefra. Indefra.

Johan Larsen i Årbøger for nordisk Oldkyndighed 1957.

Indgående kendskab til træbygningsteknik kendetegner dette forslag, som henleder opmærksomheden på en byggemåde, kaldet "tværtræskonstruktion".

De ydre stolper har støttet tagskægget, men taget hviler med hele sin vægt på den stavbyggede vægs nedgravede planker; på hver planke hviler et spær, og antallet af stolpehuller skal altså være ens i de to langsider, hvilket stemmer. Et "tværtræ" forbinder enden af spæret med vægplanken, hvorved konstruktionen stives af og får bærekraft, sådan at der ikke behøves tagbærende stolper inde i huset. (De stolper, som ses at have stået inde i seks af husene, kan have båret et loft). Da der ikke har været tagskæg ved gavlene, må de ydre stolper her have haft en anden funktion (afstivning af væggen?). Taget har været bræddeklædt (fig. 5).

Billede

Fig. 5. Tværtræskonstruktion. Spær. Stolpe.

Hvordan så Trelleborghuset ud? Går et af de tre forslag af med sejren, eller bliver det en fjerde mulighed, der tager prisen hjem? I årene efter fundet på Trelleborg er hustypen dukket op gang på gang, først og fremmest i de andre store vikingeborge, Aggersborg og Fyrkat, men også andre steder - sidst i Hodde, som omtalt i sidste nummer af Skalk. Selv om alle disse huse næppe i detailler har lignet huset på Trelleborg, skal de nok have et og andet at sige også om den sag, når de bliver spurgt.