Et mægtigt brag

I Hammermølleskoven ved Hellebæk i Nordsjælland har, så længe man kan huske, ligget et gammelt hus kaldet Kalkhuset. Ikke mange kendte dets oprindelige formål, og for nogle år siden besluttede Statsskovvæsenet at rydde det af vejen. Men Hellebæk-Aalsgaard egnshistoriske udvalg, der på det tidspunkt netop var dannet, greb ind, og huset blev reddet. Det er nu restaureret under arkitekt Vagn Kielers ledelse og åbent for besøgende.

Af O. Westengaard-Hildinge

Billede

En så omsorgsfuld behandling bliver ikke enhver gammel bygning til del, men helt almindeligt er dette hus heller ikke. Det har hørt til Kronborg Geværfabrik, således hed den virksomhed, som fra Kristian den 4.'s tid og indtil 1870 fremstillede våben i Hellebæk. En stor del af de håndvåben, vort forsvar brugte i englænderkrigene og i de slesvigske krige, stammer herfra. Det forberedende arbejde som smedning, boring og slibning udførtes på vanddrevne møller, mens den afsluttende fremstilling af skæfter, låse og lignende foregik på værksteder i og ved de enkelte huse i byen. By og fabrik var eet. (Fig. 2)

Billede

Fig. 2: Dette billede hører til de ældste fotografier, som er taget i Danmark. Det er fra 1854 og viser huset, mens det endnu tjente sit oprindelige formål.

I Kalkhuset, eller Proberhuset, som det oprindelig hed, blev alle de nye geværer og pistoler prøvet. (Fig. 3)

Billede

Fig. 3: Det restaurerede Proberhus. Den nedrevne skorsten er genopført på sit fundament efter det gamle fotografi.

Prøverne lededes af en probermester; han var kongelig udnævnt og uafhængig af fabrikkens ledelse. Huset er tretten meter langt og fem meter bredt og delt i to afdelinger uden dør imellem. Den ene del er bygget af mursten og tækket med tegl; her var værksted for probermesteren og hans hjælpere. Da man arbejdede med krudt, måtte der ikke være åben ild, og værkstedet blev derfor opvarmet af en bilæggerovn med indfyring udefra gennem den store kaminagtige skorsten. Før prøven blev krudtets styrke undersøgt tre gange. En mortér blev ladet med 2 1/4 qvintin fint musketkrudt og skulle så kunne kaste en eenpundig jernkugle 60 fod i vejret. Hvis dette faldt heldigt ud, kunne man tage fat på den egentlige prøve, som angik løbene; de blev serievis ladet med to lod krudt, forladning, en 16 lødig blykugle og endnu en forladning. De ladede løb blev gennem et hul i væggen stukket ind i husets anden afdeling - prøvekammeret - og hullet blev lukket med en stor konisk træprop.

(Fig. 4)

Billede

Prøvekammeret er bygget af svære kampesten, og der er skodder i stedet for vinduer. Taget er nu stråtækt, men var oprindelig tækket med brædder på klink - og vil atter blive det, når stråtaget til sin tid skal udskiftes. Taggavlen er forsynet med et trægitter af hensyn til lufttrykket. (Fig. 5)

Billede

Fig. 5: Plan over huset.

De ladede geværløb blev, 50 ad gangen, spændt fast mellem bjælker, således at alle fænghullerne var i forbindelse med en ledeild, der kunne antændes udefra med en lunte eller en glødende jernstang. (Fig. 6)

Billede

Der lød naturligvis et mægtigt brag, når geværerne blev affyret. Kuglerne opfangedes af en sandbunke foran kampestensgavlen, men enkelte sidder endnu mellem stenene. Man undersøgte nu med en ladestok, om alle løb var gået af, og derefter blev de, der ikke havde taget nogen synlig skade, mærket med Kronens stempel og hensat under lås. Det kunne ske, at geværløbene simpelthen sprængtes under prøvningen, hvad der er tydelige mærker af i dør og skodder. 24 timer efter affyringen blev løbene renset, indsmurt og nøje undersøgt. Var der fejl ved et løb, blev stemplet slået ud og løbet kasseret. Mange af disse kasserede løb sidder endnu som vinduesgitre rundt om i Hellebæk. Pistolløb prøvedes på samme måde som geværløb.

Det er ikke få våben, der er afprøvet her. Der fremstilledes årligt flere tusinde geværer foruden pistoler og blankvåben. Som eksempel på produktionens størrelse kan nævnes, at fabrikkens lager, der i 1807, to dage før englændernes landgang, blev sendt til København, var på 11000 geværer.

Mange geværer eksporteredes til vore kolonier i Indien, Vestindien og navnlig Afrika, hvor de for en stor del blev brugt som betaling for slaver. En rejsende, der i 1850 besøgte den lille negerstat Dahomey på grænsen til Nigeria, fortæller, at kongens kvindelige garde var bevæbnet med danske musketter. Måske eksisterer nogle af dem endnu. En student fra Ghana, der for nylig så vor samling af geværer, kunne i hvert fald fortælle, at man stadig kan finde flintmusketter fra Hellebæk i hans land. De bruges den dag i dag under navnet »dane-guns«.