
Erobrerfolkets børn
Omkring midten af yngre stenalder blev Danmark invaderet, en fremmed stamme trængte sig på, og den var kommet for at blive. Enkeltgravsfolkene, som vi kalder disse selvbudte gæster, hvis oprindelige navn for længst er gået i glemme, kom sydfra, op gennem Holsten, og underlagde sig efterhånden hele halvøen, hvor de satte sig spor, ikke blot kulturelt, men også landskabeligt. Deres lave gravhøje har i tusindvis præget slettelandet – og gør det fremdeles, selv om ploven nu har jævnet de fleste.
Af Bent Jensen og Jens Vellev

Det er en sådan høj, et indholdsrigt og mærkeligt, skønt stærkt beskadiget eksemplar, der her i korthed skal dissekeres (Fig. 1). Den er beliggende på Kirkebjerggårds mark i Malle sogn, Nordvesthimmerland, og blev genopdaget for nogle år siden af ejeren Jørgen Nielsen, der under forårspløjningen stødte på en stor sten, som ved frigravning viste sig at være en blandt flere. Besked afgik til den ene af nærværende artikels forfattere, Bent Jensen, Løgstør, som med Nationalmuseets billigelse tog sig af sagen. Stenene viste sig at være sidesten i en fire meter lang gravkiste indeholdende – bl.a. – en stridsøkse af granit, en såkaldt »jysk bådøkse«. Hermed var anlægget dateret og dets tilknytning til enkeltgravskulturen fastslået.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Enkeltgravstid (2850 til 2351)
Udgave: Skalk 1971:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Trækisten i stenkisten

I byen var en smed

Sørøveri i lovens navn

Dronningen

