Enken

7. juni 1565 lagde en afdeling af den danske flåde ind ved Dragør efter at have været i kamp ved Femern – et af Syvårskrigens mange søslag. Chefen for styrken, Herluf Trolle, gik fra borde. Han var såret – men ikke alvorligt, forsikrer han sin hustru, Birgitte Gøye, hvem han straks tilskriver. Dog beder han hende komme til København, »thi mig længes efter dig«. De to mødtes i deres ejendom Gøyernes gård, hvor forhen mor Sigbrit residerede. Her forværredes Herlufs tilstand og 25. juni døde han.

Af Harald Andersen

Herluf Trolle var adelsmand og bar gyldne kæder, men både han og hustruen vidste, at de forpligter. Barnløse, som de var, havde de bestemt, at gården Skovkloster ved Næstved, som de havde tilbyttet sig og omdøbt til Herlufsholm, skulle indrettes til skole for »menige ædlinger og andre ærlige mænds børn«. Ved Herlufs død var kun formaliteterne bragt i orden, og det er fru Birgittes fortjeneste, at planen trods alt blev ført ud i livet. En vanskelighed var det, at hendes slægtninge på ingen måde bifaldt dispositionen, de så en forventet arv gå deres næse forbi og prøvede på alle måder at få bestemmelsen omstødt. Især Birgittes halvbror, Christoffer Gøye, var i den henseende aktiv. Også han bar gyldne kæder, men åbenbart ikke i det ønskede antal. Overalt, hvor vi møder ham, ser vi ham skrabe til sig.

(Fig. 1).

Udgave: Skalk 1974:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.