En spionhistorie

I året 1797 udfærdigede provsten i Jämshög i Blekinge, dr. theolog kongelig hofprædikant Jöran Öller, et omhyggeligt og seglforsynet pas til et af sine sognebørn:

Af Hilmar Agerlin Ødum

Billede

Kobbersmeden, herr Fredrik Gustaf Agerlin og dennes kære hustru Ingeborg Åkerberg, der gennem nogen tid har været på besøg hos deres slægtninge i Danmark, meddeles det skudsmål, at de gennem elleve års bosættelse i nedennævnte sogn med forsvarlig kristendomskundskab uhindret har nydt salighedsmidlerne samt Herrens hellige nadver, sidste gang Dominica XV post. Trin. i år. Og, som de ivrigt har ført en kristelig og anstændig vandel, så være de hos Plurimum Venerand Ministerium, hvor de tilmelder sig til yderligere sjælesorg og nådemidlers nydelse, omsorgsfuldt anbefalet. De haver med sig: datteren Stina Maya, født 4. juli 1785, sønnerne Anders Gustaf, født 12. december 1787, Paul Johan, 5. september 1790, Sven Mathias, 30. juni 1792, og datteren Anna Charlotta, født 14. februar 1794. Måtte de alle følges af den højestes ledsagende nåde og velsignelse.
Jämshög i Blekinge, d. 5. december 1797
Jöran Öller
Theol. Doet, S. Reg. Mt: Sacrio. Ord.
Past. et Præp.

Kobbersmeden Fredrik Gustaf Agerlin var født 1759. Faderen, der var godsinspektør, men som senere blev »brukspatron«, det vil sige driftsleder, på kobbermøllen i Ö. Ljungby, var fra sin opvækst i Småland fortrolig med metalindustri, og det er uden tvivl ham, der har ladet sin erfaring gå videre til sønnen. Fredrik Gustaf blev i en alder af 28 år kobbersmed og tillige driftsleder på værket Olofström i Jämshög, hvor de i passet nævnte børn fødtes.

Gennem årene 1787-94 giver kirkebøger, mandtalslister og andet lignende nøje oplysning om familiens ophold i Jämshög. I årene 1794-97 er de borte; efter oplysningen i passet er de på besøg hos deres slægtninge i Danmark.

Det lyder alt sammen såre tilforladeligt i den gejstlige udtalelse – men der er bare det at bemærke, at Fredrik Gustaf ikke havde slægtninge i Danmark! (Han er min tipoldefar, så jeg har tilladt mig at snage grundigt i slægtens liv). For at være korrekt: Han havde een slægtning vestensunds, en yngre broder, men han var smedesvend i Skelgårde på Amager, sandsynligvis boende hos sin mester og i hvert fald helt ude af stand til at huse en hel familie i tre-fire år. Der er altså et dunkelt tomrum i familiens liv i årene fra 1794 til 1797, da de ifølge passet atter er på et kort ophold i Blekinge – utvivlsomt for at ordne visse sager inden den endelige udrejse til Danmark.

Fredrik Gustaf Agerlin bliver i 1797 ansat som kobber- og knivsmed på Frederiksværk, så det er her, vi skal søge gådens løsning (Fig. 1). Når dette store nordsjællandske industriforetagende optog nye fabrikationer, havde man naturligvis brug for nye mestre med særlig sagkundskab, og dem hentede man både i Tyskland og – fortrinsvis – i Sverige. I listerne over håndværkere og mestre på Frederiksværk er der lange rækker af tyske og svenske navne.

Periode: Enevælde

Udgave: Skalk 1971:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.