En sommers fiskeri
Vort lands hovederhverv, agerbrug og kvægavl, begyndte som bierhverv, som "ben" for Ertebøllefolkene, der levede her ved overgangen til yngre stenalder. Jagt og fiskeri var dengang hovederhvervene, men det var usikre leveveje for folk uden køleskabe; jagtlykke og fiskeheld var næppe daglige følgesvende året rundt. Så var ko og ged anderledes pålidelige indtægtskilder, og når bær- og frugtsæsonen var slut, var det godt at have kornet at falde tilbage på.
Af Ingrid Sørensen
Fundene fra Muldbjerg-bopladsen i den store vestsjællandske Åmose, hvor Nationalmuseets VIII afdeling har gravet i seks somre, fortæller i tydeligt sprog om det begyndende landbrug. Folkene flyttede fra sted til sted for at følge vildt og fisk, og Muldbjerg er en sommerboplads, ideelt beliggende for jagt og fiskeri; men korn og knogler af ko og ged røber det nye. Hvor der nu er mose, var dengang sø, og på en lille ø, som naturen havde dannet af sumptørv - en såkaldt hængesæk - havde folkene slået sig ned.
Hidtil har fiskeknogler i kulturlagene været eneste vidnesbyrd om det fiskeri, pladsens beliggenhed indbød til. Men udgravningen i sommer gav som vigtigste resultat resterne af et fiskeredskab. Kun få meter fra øen blev der fundet to "gærder", der bestod af lange, tynde pile- og hasselpinde, der i den ene ende var bundet til en hasselkæp med bast, således at de dannede et tæt hegn 30-40 cm højt og godt én m langt. Nu var hasselkæppene knækket og gærderne væltet. De to gærder lå med et par meters mellemrum, og til anlægget har der antagelig også hørt en fiskeruse af den almindelige type med ”kalv”, som kendes - omtrent i uændret form - gennem mere end seks tusind år. De to ender af hegnene, der mangler lodrette hasselkæppe, har stødt ind til rusens munding, og gærderne har således strakt deres fangarme ud efter gedde, aborre og suder.
En storm kan have ødelagt Muldbjergfolkenes fiskeanlæg; rusen har revet sig løs og er stukket til søs, mens de to gærder, der var bundet til solidere kæppe, blev på stedet, knækket og ituslået. Måske er det først sket, efter at folkene har forladt stedet, men det kan også være kommet som en ulykke for dem. Og da stormen havde taget rusen, måtte de flette en ny. Store bundter – i alt ca. 700 pile- og hasselpinde af længde og tykkelse som gærdernes - er fundet oppe på selve bopladsen. Men den lille tørveø var kun beboet denne ene sommer, og der blev aldrig flettet en ny ruse af de indsamlede pinde.
Fiskeruser fra stenalderen er ikke sjældne, men de er aldrig før fundet i forbindelse med en boplads, tilmed en boplads, der er sikkert dateret. Det er nu godt 4500 år siden Muldbjergfolkene efterlod sig sporene af det første landbrug i Danmark.
