En nål til langdosmanden
I udkanten af Thisted ligger landets længste langhøj. Den er helt omklamret af villabebyggelse, men for knapt 100 år siden lå den frit, som hosstående gamle tegning viser. Dengang kunne man komme på afstand af højen og se den i dens fulde længde: 175 m. Den vestlige ende var ganske vist overpløjet, men man kunne dog tydeligt se, at denne del hørte med til langhøjen. I 1959 var det anderledes; den overpløjede del var nu så udjævnet, at man ved en udstykning fornylig ikke skænkede det en tanke, at langhøjen fortsatte vest for den vej, som allerede tegningen viser. Grunden blev solgt, men netop som man skulle til at bygge, blev Nationalmuseet opmærksom på sagen. Fredning kan være kostbar. Man valgte at udgrave den del, der ellers måtte gå tabt.
Af Olfert Voss
“Langdyssen”, som Thistedborgerne kalder den, var vi mest tilbøjelige til at opfatte som en bronzealder-langhøj, en højtype, som vil være velkendt for Skalks læsere (nr. 3 og 4, 1958, artikler om langhøjen i Sdr. Vrå). Efter denne formodning skulle højen altså netop ikke være en langdysse, hvilket jo er betegnelsen for en højform, som hører stenalderen til. Langdysserne er almindeligvis ret flade og omsat med store sten, men den bevarede del af højen her var tre meter høj og hvælvet, og randsten manglede. Denne sidstnævnte mangel blev nu hurtigt afhjulpet, da udgravningen af den overpløjede vestende tog sin begyndelse. Der viste sig nemlig ret tydelige spor efter fjernede randsten. Enkelte steder stod endnu den yderste forvitrede skal af stenene tilbage. Randstenene har været ret kraftige – op til en meter i diameter – og har stået tæt side om side.
På det sted, hvor den gamle tegning viser en lille forhøjning på den overpløjede højdel, fandtes et ret ødelagt gravkammer, hvis udseende og indretning vil fremgå af fotografiet og den dertil hørende tekst (fig. 1).
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Dyssetid (3900 til 3301)
Udgave: Skalk 1960:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
