En jæger gik –
De tusinder af oldsager fra ældre stenalder, der hvert år graves frem af arkæologer eller mere tilfældigt samles op af interesserede, fortæller os generelt, at Danmark i denne lange periode var befolket af jægere, for hvem tilværelsen hovedsageligt har drejet sig om det ene at overleve. Kun undtagelsesvis ser vi, at også disse mennesker kunne have tanke for andet end den nøgne eksistens. På bopladserne findes gennemborede dyretænder, åbenbart til at bære i kæder om halsen, og fra mere tilfældige findesteder i mark og mose har vi smykker og amuletter af rav - ikke noget imponerende antal, men så meget mere må øjet frydes over de enkelte sjældne stykker, der tit vidner om en højt udviklet sans for form og stofvirkning.
Af Søren H. Andersen
Til de jyske eksemplarer af jægerfolkets ravsmykker er nu føjet et nyt, der ved sin størrelse og ornamentik fremhæver sig smukt i den eksisterende meget fornemme kollektion. Det er fra Østmols og blev fundet i foråret af frk Lisbeth Gjerrild Olsen, Holme ved Ebeltoft, på hævet stenalderhavbund få hundrede meter fra en stor boplads tilhørende Ertebølletiden. Denne fase af ældre stenalder er særlig rigt repræsenteret netop på denne egn.
Ravklumpen, der her ses gengivet i naturlig størrelse, er fire cm tyk. Et netmønster ridset i den glattede og polerede overflade har vist oprindelig dækket hele stykket, men er bortskrabet på bagsiden allerede i oldtiden. I den ene ende er der fra de to bredsider indboret et hul til snor. Som råmateriale er anvendt en gylden-rødbrun ravklump, helt gennemskinnelig, når bortses fra bagsiden, der er dækket af et tyndt, uigennemsigtigt lag. Det bevirker, at lyset inde i klumpen kastes tilbage, hvorved mønstret på forsiden får dybde. Hvis denne virkning er frembragt bevidst, tør smykkekunstneren siges at have haft blik for det raffinerede.
Selv om stykket er et løsfund, er der ingen grund til at tvivle på, at det tilhører ældre stenalder. Ganske vist har ingen af tidens andre ravsmykker tilsvarende ornamenter, men fladedækkende netmønstre findes på sager af ben og hjortetak fra både Maglemose- og Ertebøllekulturen og er almindelige i den sidstnævnte (Fig. 1). Næsten nøjagtige sidestykker til det nyfundne ravsmykkes ornamentik ses således på genstande fra undersøiske Ertebøllebopladser i Horsens og Kolding fjorde. En tilknytning til denne kultur synes således velbegrundet og støttes også af geologien på fundstedet og af nærliggende kystbopladser.
Fig. 1: Fot. P. Dehlholm
Smykket kan have været båret af jægeren selv som amulet, eller det kan have hængt om halsen på hans kvinde. Foruden den rent æstetiske glæde ved en så smuk og velbevaret oldsag giver den os et vigtigt indblik i en side af Ertebøllefolkets liv, som aldrig belyses ved undersøgelser af de store og ellers fundrige bopladser. Her forekommer mønstrede ravsmykker aldrig.
