En dosis sten
Fra Danmark kendes over 1000 sten, til hvilke der er knyttet sagn. Nogle af disse overleveringer fortæller om, hvordan stenene er kommet derhen, hvor de nu ligger, andre om overnaturlige egenskaber knyttet til stenene. Der er sten, som vender sig, når de; lugter varmt brød. Der er andre, der ruger over ufødte børn. Således har tidligere tiders forestillinger om stenene nedfældet sig i traditionen. Vi møder disse historier både i den oldnordiske litteratur og i optegnelserne fra nyere tid, så det kan ikke være nogen helt lille rolle, stenene har spillet i vore forfædres forestillinger om den levende natur.
Af Thorkild Ramskou
Sten kunne vokse ligesom mennesker og dyr, blot meget langsommere, og det er endnu en udbredt tro, at stenene langsomt baner sig vej fra dybet op mod lyset. Ja, sten kunne endog have et vist sjæleliv; også de fældede tarer over Balders død, der altså »kunne røre selv en sten«.
Overnaturlige væsener kunne fæste bo i stenene, der af den grund kunne have krav på ofre (som regel mad og drikke) eller på ærbødighed, for eksempel ved at man hilste dem høfligt god morgen, når man gik forbi. Navnlig ejeren af stedet, hvor stenen la, sørge for at overholde disse regler, ellers kunne vætten i stenen i sinde at skade gården og dens beboere. (Fig 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Udgave: Skalk 1966:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
