En dansk Casanova

Et mærkeligt gammelt dokument fortæller nok så rapmundet intime ting om Københavns borgere for 200 år siden.
Det gulnede manuskript består af 21 smudsige folioark, sammenhæftede med sytråd. Hver side er delt i to spalter og tæt tilskrevet med en meget lille gnidret skrift. Det vrimler med klatter, rettelser, tilføjelser. Og uden overskrift eller indledning går forfatteren straks til sagen:
»Vingårdsstrædet. Når man går ind ved Nicolai kirke. På den højre hånd:
Hr. Hedemark, nederste capellan. Hjørnehuset. Har Gleerups datter. Bredendich, organist. Har en datter og en søn. Hovedrige folk. Klokkeren Haaber.
Brodersen, sognepræst. Fik frøken Vogt. . . En bogbinder Fenden. Der gik en smuk jomfru ind. Hun logerer ovenpå med sin moder, hedder jomfru Cappel; er kendt med de unge karle. Feddersen, urtekræmmer, er 50 år. Har sin søsterdatter hos sig. Hun køn pige, passabel, skal vel have Anders«.
Og således fortsætter han, gade efter gade, kvarter efter kvarter, gennemløber næsten en tredjedel af Christian VI’s hyggelige residensstad og noterer pertentligt alt i sit register.
Er det mon en respektløs kladde til en omhyggelig vejviser, et fremsynet udkast, tyve år ældre end Københavns første adressebog? – For det skulle da vel aldrig være en systematisk skørtejægers hemmelige notater? Det dyrebare resultat af en dansk Casanovas tålmodige gade-patruljeringer?

Af Andreas Friberg

Det besynderlige håndskrift er kun en lille del af Hans Barhows papirer, derefter hans død i 1754 af overhofmarchallen blev beslaglagt som mistænkelige og er havnet i rigsarkivet. De omfatter – foruden registret – fire telefonbogstykke bøger, fra første til sidste blad oversmurt med Barhows flueben. Mens de tre af bøgerne rummer ekstrakter og recensioner af mange skrifter og prædikener, er den fjerde opfyldt af slemme sladderhistorier, nærgående kritik og uanstændige anekdoter. Et umådeligt folio-manuskript med kritisk fremstilling af norske forhold er forsvundet. Bevaret er derimod hans udkast til en selvbiografi – også læsning for viderekomne.

Hans Barhow var en norsk præstesøn, født 1704 i Kvernes nær Kristiansund. Sammen med søsteren Anne Cathrine og broderen Lars blev han undervist af faderens kapellan Eilert Hagerup, der senere blev gift med Anne Cathrine og endte som biskop i Trondhjem. I 1720 sejlede Hans til København og fik som student bolig på Eilersens kollegium, hvor han skulle forberede sig til den teologiske embedseksamen. Det biografiske fragment fortæller: »Jeg åd skrækkelig og drak vand. Brugte grove sorte strømper, som var svedede. Engang spilte jeg kegler i »Døden og Djævelen«. Da kom jeg skrækkelig toet hjem.,. Jeg disputerte, …læste den tid på Cartesii Opera, men forstod ej meget. Gik iblandt på biblioteket.. . og på collegium hos mr. Kisbye, men var ej meget agtsom. Endelig gik jeg til attestats 1722 og fik laudabilem« (fig.1) (fig. 2).

Udgave: Skalk 1970:5 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.